Copenhagen Athletics Games er tilbage og kan danne rammerne for danske atleters OL-kvalifikation, når international topatletik besøger Østerbro Stadion tirsdag d. 8. juni klokken 17.00.

Når Danmarks bedste 100 meter-løbere tirsdag aften sidder klar i startblokkene på Østerbro Stadion, er deres blikke ikke kun rettet mod en sejr ved det traditionsrige Copenhagen Athletics Games. Længere ude venter også OL i Tokyo, hvor dansk atletik på sensationel vis er kvalificeret i stafetløb hos kvinder såvel som mænd. Alle i bruttotruppen stiller op individuelt ved stævnet, der udgør eneste danske stop på World Athletics Continental Tour’en. Stævnet udgør en af chancerne for danske og udenlandske atlete...