… og løb for en god sag.
Smid Tøjet Løbet er et nyt koncept, som giver dig det sunde, det sjove og det meningsfulde på én gang. Det nye løb arrangeret af bl.a. Røde Kors sætter fokus på velgørenhed.
Nu kan du løbe og komme af med dit aflagte tøj ved at donere det til en god sag. Samtidig får du en dag fuld af god musik, forplejning og er omringet af andre glade Smid Tøjet Løbere.
Smid Tøjet løbet afholdes i samarbejde med Bevæg dig for livet – løb, Aarhus 1900 og Frederiksberg Idrætsforening, fordi vi sammen kan engagere de mange løbere, som ønsker at hjælpe ved donere deres tøj til Røde Kors.
Arrangementet løber af stablen den 16. april i Aarhus og den 17. april i København 2016.
Løbet har nogle simple regler: Tag alt det tøj på, eller med, som du kan undvære hjemme fra skabet. Smid det inden eller under løbet. Du bestemmer (næsten) selv, hvor meget tøj du smider – bare du ikke løber nøgen.
Hvis du vil vide mere så tjek deres side her.