fbpx

Efter Covid-19’s indtog på verdensscenen har mange løbsarrangører skulle finde nye måder at løse de daglige opgaver på. Dette gælder både dem i hjemmet, på arbejdet og i fritiden.

 

 

 

 

 

 

 

I marts 2020 ændrede alting sig for en stor del af verdens befolkning, på grund af den nye coronavirus. For mange betød det blandt andet, at de skulle arbejde hjemmefra, finde nye måder at handle ind på og nye måder at socialisere.

Udover periodiske nedlukninger af mange private og offentlige virksomheder, har det for mange været en udfordring at passe deres fritidsinteresser og sport, da det simpelthen ikke har været muligt at både træne og følge retningslinjerne om social afstand.

For folkene bag Trailman gav corona også nye udfordringer i forbindelse med deres arrangementer, for en succesfaktor bag de veltilrettelagte løb var blandt andet den store tilslutning. Stemningen før, under og efter løbene, kunne tidligere bedst sammenlignes med stemningen på en af sommerens mange festivaler: Folk mødtes, talte om tidligere løb, sammenlignede resultater og fik en kold sodavand.

I stedet for at lukke ned for de mange løb, valgte Trailman at tage udfordringen op og ændre på rammerne for deltagelse. Ved hjælp af den nyeste teknologi er det lykkedes at gennemføre samtlige løb planlagt inden corona, og tilføje flere nye.

Stor tilslutning til (virtuelle) løb

De mange løb har været et miks af virtuelle løb, hvor den enkelte deltager løb alene og uploadede sine resultater til en database og løb som vi normalt kender dem, men hvor deltagerne er blevet sendt afsted i hold og har haft strenge retningslinjer omkring ophold i og omkring start- og målområdet.

Derudover har man fra Trailmans side styrket aktiviteten på de sociale medier, så de mange deltagere stadig har en fornemmelse af fællesskab, og arrangørerne har gjort meget ud af at sørge for professionelle fotografer til at forevige de enkelte løb.

”Det er klart at vi til at begynde med var bekymrede for hvordan man ville tage imod de nye måder at deltage på,” siger Thomas Dupont der er en af hovedmændene bag Trailman, som samtidig fortæller, at der nærmest har været større tilslutning til løbene. ”De nye muligheder for deltagelse har åbnet op for at mange der før ikke kunne få tingene til at passe sammen, nu pludselig har haft mulighed for at selv planlægge hvornår man har villet løbe, samtidig med at man har kunne tage børnene med.”

Trailman har i dag udviklet et nyt koncept, AVC, der er en online platform hvor folk har mulighed for at connecte via løb og et fælles leaderboard. På nuværende tidspunkt er deltagere fra 56 lande forbundet via platformen, som til stadighed udvikles, i takt med at man finder nye features, som inkorporeres. Det koncept kigger vi på løberne.dk nærmere på i en senere artikel.