27.000 løbere deltog søndag Copenhagen Half Marathon i Københavns og Frederiksbergs gader. Mens mange fik indfriet forventninger om gode løbetider, oplevede ekstraordinært mange dog også, at varmen lagde en dæmper på præstationerne.

Temperaturerne i byens gader steg i løbet af dagen til 23 grader, og de varme vejrforhold viste sig at blive hårde for mange løbere, der endte med at blive overophedet. Flere end normalt måtte have behandling af løbets lægeteam for at komme til hægterne igen, og det skabte travlhed hos lægeteamet og øget belastning på linjerne, når løbets officials skulle rekvirere lægehjælp. I samarbejde med Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Region Hovedstaden akti...