CPH Half kan endnu en gang præsentere et elitefelt af meget høj kaliber. Såvel mændenes som kvindernes verdensmester fra 2016 stiller til start, men kan på ingen måde forvente en let dag i de københavnske gader.

Geoffrey Kamworor og Peres Jepchirchir er på papiret klart de to største navne ved CPH Half, og deres tidligere meritter taler for sig selv. Kamworor er tredobbelt verdensmester på halvmaraton. Efter gennembruddet med sejren ved VM Halvmaraton 2014 i København, er det blevet til yderligere 4 VM-titler i halvmaraton og cross – og en sejr i New York City Marathon. Jepchirchir er tidligere verdensmester og indehaver af verdensrekorden på halvmaraton for kvinder. Så på papiret er de t...