Her følger Kristinas niende blogindlæg om de sidste forberedelser til verdens højeste marathonløb, Everest Marathon - samt oplevelsen af at komme i mål SUB 7 timer og på en 2. plads! Og det til trods for, at optakten langt fra var optimal, men det er en af præmisserne for at kunne nå til startlinjen i 5.200 meters højde.
Den sidste uge inden løbet bød på ubehagelig opkast/diarre samt udmattende trekkingture med sygdom i kroppen. Men da startskuddet lød tidlig torsdag morgen, glemte hun alt om det hårde arbejde for at nå til Gorak Shep.
En nat i helvede
Natten til mandag d. 25. november skulle vise sig at blive en nat i helvede med smertende mavekramper, opkast i mængder jeg ikke troede var ...
