100 procent af de penge, der indsamles, går til Børnecancerfonden. Det er tanken bag FundRacers, som er et projekt startet af fire OCR-løbere, der alle har en brændende passion for at gøre en forskel. Vi har taget en snak med Leon Kofoed, som er med til at køre projektet.

Hvordan opstod idéen til FundRacers?
FundRacers opstod i kølvandet på Jakob Bays deltagelse i DR tv programmet “Gift ved første blik” i 2014. Jakob lagde mærke til en voksende interesse for sin person, og dette ville han bruge positivt. Idéen om FundRacers tog form, og inden længe var alle fire mand om bord. Navnet består af to elementer; Fund og Racers. Idéen er, at man skaber ‘funds’ til en velgørende organisation genne...