Hård styrketræning kan beskytte ældre mod, at nerver og muskler ikke kan tale sammen, og det er aldrig for sent at komme i gang. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Du kender det måske. Ryggen begynder at brokke sig, knæet gør ondt, eller det er lige lidt hårdere at komme ud af sengen om morgenen. Når vi bliver ældre, bliver vores kroppe, muskler og nerver også ældre. Faktisk begynder muskelmassen allerede at falde, fra før vi fylder 40 år.
Men selvom vi bliver ældre, kan vi selv gøre meget for at holde vores krop stærk og sørge for, at musklerne og nerverne bliver ved med at tale sammen. Det fortæller post.doc. Casper Søndenbroe, der er en af forskerne bag et nyt studie fra ...