Hold dig opdateret og bliv inspireret indenfor dit løb! LøbeMagasinet giver dig gode råd og en masse viden om løb med et dansk perspektiv. I dette nummer kan du læse historien bag ét af Danmarks ældste marathonløb, som fejrer 40 års jubilæum i 2019. Du kan også få en masse gode råd og tips til dit marathonløb, og kan samtidig blive inspireret af et andet dansk jubilæum, nemlig The Great Wall Marathon, som i år fejrer 20 års jubilæum på den kinesiske mur.

Samtidig giver vi et overblik over de største løbetendenser i 2019 og ser på fremtidens løbegadgets, som blev præsenteret til verdens største techmesse i USA. Du får også et par øvelser til at mobilisere din rygsøjle, så du kan blive en bedre løber, du får de bedste råd fra fysioterapeuten om slidgigt og løb, samt opskrifter og tips til indkøb, hvis du gerne vil få en mere vegansk kost.

Alt det og meget mere i Danmarks bedste magasin for løbere!