Tidligere OL-guldvinder løber maraton i København

Morten Jørgensen har som en del af Guldfireren konkurreret på de største arenaer, den 19. maj løber han Telenor CPH Marathon, hvilket bliver hans første reelle maratonløb.

Ved OL i Beijing i 2008 kunne Morten Jørgensen lade sig hylde som olympisk mester, og siden er samlingen af OL-medaljer blevet udvidet med en sølv og en bronze. Ro-karrieren stoppede dog definitivt i 2018, hvor han meldte ud, at det var slut. I stedet trænede han frem mod Ironman Copenhagen, som han gennemførte i den fremragende tid 8:32:16, hvilket gav ham en plads ved VM på Hawaii. I 2019 er der så maraton på programmet, og den 19. maj løber han sit første reelle maraton ved Telenor Copenhagen Marathon. "Jeg glæder mig ...