Rapporten fra ekspertgruppen om arrangementer og forsamlinger lægger op til meget mere idræt for deltagere og tilskuere. Men det er vigtigt, at idrætssommerstævner og -lejre for børn og unge ikke bliver glemt.

I en rapport fra ekspertgruppen om arrangementer og forsamlinger bliver der givet en række bud på, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre i de kommende måneder. Der er flere elementer i rapporten, som vil gøre det muligt at skabe mere idrætsaktivitet for både udøvere og tilskuere.
Blandt andet lægges der op til, at der indendørs kan komme tilskuere i sektioner af 500, som man kender det fra den såkaldte Superligamodel. Og at der kan arrangeres større motionsevents med sektioneringer. ...