Hvis du har mulighed for at drikke undervejs på dine lange træningsture eller til konkurrencer, giver det dig en langt større frihed, ligesom du kan løbe længere uden at blive træt. Dehydrering gør nemlig, at du trættes hurtigere og i ekstreme tilfælde, på meget lange ture eller i stærk varme kan du samtidig risikere hedeslag.
Blandt adventureløbere og andet godtfolk er der gennem tiderne gjort mange tanker om den bedste måde at medbringe væske på. Hvad der er bedst, afhænger af ting som løbekomfort, væskemængde og evt. behov for hurtig genopfyldning på væskestationer.
De almindelige kendte måder at gribe det an på er:
- Fitness-metoden, hvor man løber med en flaske i hånden, evt. med en håndrem på flasken, så den er nemmere at holde fast på.
Det er både nemt at have med at gøre og kræver ikke nødvendigvis dyrt udstyr. Men flasken er bedst til de mindre seriøse morgenjoggeture i Fælledparken efter en våd bytur. Men en vandflaske kan være unødvendig tung at løbe med for underarmene, og det kan låse den ene side af kroppen, fordi man da ikke svinger lige meget med begge arme, mens man løber.
- Løberygsækken, hvor man drikker fra en væskeblære eller er vandlunge gennem en slange med bide-ventil.
Det system gør, at man har begge hænder fri, og det er en meget bekvem måde at drikke på, mens man løber. Hvis man køber en rygsæk, der passer til godt til en, kan man nemt have ekstra tøj og energi med på turen. Men en løberygsæk, der passer dårligt, kan ’hoppe’ under løb, hvis den ikke sidder godt til, og det kan være besværligt at holde væskeblære og slange ren for bakterier mellem turene, ligesom det kan være besværligt og ikke særlig hurtigt at genopfylde vandlungen.
- Væskebæltet, der gør det muligt at bære fra en til seks små drikkeflasker i et elastisk mave/hoftebælte.
Igen en metode, der er nem at gå til. Flaskerne kan vaskes i opvaskemaskinen, og man kan have forskellige sukkerblandinger med i de forskellige flasker. Men flaskerne kan have en tendens til at hoppe ud af holderne under løb, og hvis ikke elastikbæltet er af en god kvalitet kan flaskerne hoppe op og ned på hoften, især hvis man har dem alle med.
- Flaskeholderen, der er en videreudvikling af en lille hoftetaske, bare med en flaskeholder til en mindre udgave af den klassiske cykelflaske. Der findes også flaskeholdere på adventure race-markedet, der fastgøres på den ene skulderrem af en løberygsæk. Dette forener behovet for hurtige skift med et simpelt, overskueligt system. En god og nem måde til at have væske og et par gels med på turen. Det er dog vigtigt, at flaskeholderen er drejet, så selve flasken ikke skraber mod ryggen under løb. Det kan give slidsår. Det er også vigtigt, at flasken er helt tæt i ventilen, da den ellers har en tendens til at spilde, og det kan blive en kold fornøjelse.
Væske og løbeøkonomi
Hver gang du er ude at løbe, træner du i en eller anden udstrækning din udholdenhed. Dine muskler bliver bedre til at udnytte den ilt, du trækker ind, og dit kredsløb bliver stærkere og transporterer nemmere blodet rundt i kroppen. I takt med at du bliver mere udholdende, bliver du som regel også i stand til at løbe længere uden at tilføre væske. Det er en del af en forbedret løbeøkonomi, men du kan også bevidst træne på at udsætte dit behov for væske. Hvis du gradvist vænner dig til at løbe i længere tid uden at drikke, bliver du bedre i stand til det. Dette er primært en fordel i konkurrencesituationer, hvor alternativet er at bære væsken på dig for at kunne drikke. Det betyder dog ikke, at du helt kan undlade at drikke f.eks. under lange adventureløb, men blot at du kan udskyde behovet i en eller anden grad uden at det går markant ud over din præstation.
På langt de fleste motionsløb bliver der sørget for adgang til væske og energi på ruten, så det ikke bliver en konkurrencefaktor.