De seje tager cyklen. Og de hårde – de løber på arbejde. Madpakken og skiftetøjet skal med, og til det formål behøver du en lille rygsæk, der sidder som støbt til din ryg, når du løber.
Mange rygsække er super gode til de korte adventure løb, hvor man ikke skal have så forfærdelig meget udstyr med, men hvor det er vigtigt at kunne drikke og samtidig bære på lidt ekstra energi. De kommer ofte med en drikkeblære i en eller anden afskygning. Og hvis ikke, så er der lavet plads til, at man kan komme én i, eller at man kan bære flasker med sig i rygsækkens siddelommer.
Små rygsække er som regel ikke konstrueret til at bære noget tungt. Det siger lidt sig selv, og det gør, at hoftebæltet på disse ...