Kroppen er fra naturens side smart designet til at hele ved hård belastning, men at restituere kan i sig selv være hårdt. Recovery sko er det seneste bud på omsorg til ødelagte fødder.
Kan et par ’recovery sko’ lette helingsprocessen, når fødderne er smadrede, eller er de blot lir til luksusløberen? Der er på nuværende tidspunkt ikke ret mange på markedet, da det er et relativt nyt produkt inden for løbeudstyr.
Som udholdenhedsport er løb forbundet med en masse gentagelser af de samme bevægelser. Det trætter og kræver, at du restituerer effektivt igen. I terræn, trail eller offroad bliver ensformigheden mindre, fordi dine fødder stimuleres og kommer ud i flere positioner end ved landevejsløb. Det er derfor på mange måder sundere at løbe her, men det er også mere krævende og en stor belastning for fødderne. Til alt held er de skabt til det: Tæerne spredes og samles, mens den naturlige svang dæmper stødende fra landingen; hele løbebevægelsen med fodens og knæets bøjning samt hoftens rotation fortsætter din bevægeenergi fremad. Idéen, om at kroppen fra naturens side er designet til at klare belastningen, er også den filosofi, barfodsløberne lever efter. Selvom det er smart, betyder det ikke, at fødderne ikke trættes, når de ingen støtte får, og terrænet er barskt. Jo længere du løber, desto mere tydeligt bliver dette, og det kræver tilvænning dvs. optræning at løbe på bare fødder såvel som at løbe lange distancer. Så hvorfor ikke se lidt på, hvad der egentlig sker, når f.eks. en ultraløber runder de 200 km plus? Godt nok ikke på bare fødder, men bare en anseelig distance på krævende underlag.
Det er naturligt at spørge om et par recovery sko kunne klare jobbet bedre end et par gode sandaler. Ret beset er recovery sko ikke beregnet til at gå rundt i udenfor. Det sidder de simpelthen for dårligt om fødderne til. Hensynet til komfortfølelsen går ud over den praktiske anvendelighed. Så under normale omstændigheder må svaret være nej. Hvis dine fødder imidlertid ser ud som Tomas Sundmans, må svaret dog være ja! Jo mindre kontakt og friktion der er mellem dine medtagede fødder og dine sko, jo hurtigere vil vabler, muskler og sener komme sig igen. Her vejer hensynet til restitution højere end hensynet til at kunne bevæge sig rundt med sikkerhed.
Til ekstremløberen og til morfar?
Nogle recovery sko er opbyggede som slippers. Det er altså sko uden snørebånd, der sidder løst om foden. Overmaterialet er egentlig bare mesh, og der er ingen støtte og ingen hælkappe. Der er heller ingen mellemsål, så skoen er lavere bygget og mindre torsionsstive end de fleste løbesko. Skoene er ikke på nogen måde designet til at løbe i, og de er ikke beregnet til at have på i terræn. På grund af de manglende snøremuligheder er der en tendens til at foden glider inde i skoen, hvis du kommer ud i yderbevægelser eller pludselig skifter retning. Det er derfor sko, som navnet også antyder, der er skabt til relativ passiv stående og gående restitution.
Konklusion
Står du som motionsløber og skal vælge mellem et par nye hjemmesko, et par gode sandaler og et par recovery sko – kan det da godt være, at den ergonomiske fodseng og den ekstra stødabsorbering i recovery skoene er pengene værd, men så skal sener og brusk være nedslidt. Det finder normalt ikke sted, med mindre du løber ultradistancer. Der er altså også mere stødabsorbering i et par rigtige løbesko. Til langt de fleste motionsløbere vil det altså være luksus eller overflødigt at investere i et par recovery sko. Recovery sko er mere egnet til de situationer, hvor dit behov er at kunne fortsætte dine daglige gøremål med et sæt ret medtagede fødder.
Hvis man vil gennemføre et etapeløb, som f.eks. Marathon Des Sables (MDS) i Marokko, er det afgørende at passe på sine fødder for at nå til målstregen. Selve løbet varer fem dage med daglige etaper på op til 90 km gennem ørkensand og på klippegrund. Det belaster fødderne maksimalt. Den obligatoriske ca. 9 kg tunge rygsæk med alt, hvad man skal bruge under løbet, gør det ikke mindre udfordrende.
Tomas Monty Sundman deltog i MDS sidste år, og som billederne viser, er det en prøvelse, som kræver, at fødderne får de bedste muligheder for at hele bagefter. Under løbet hæver fødderne en til to størrelser over normalen, og det gør, at tendenserne til vabler stiger markant. For at blive klar til hver nye etape skal fødderne have luft – masser af luft – så vablerne kan holdes under kontrol og ikke forværres. Derudover skal fødderne have plads til, at de små ligamenter kan bevæge sig frit uden at irriteres over stramme snørebånd og en hård hælkappe, som holder foden på plads i dine løbesko, når du løber. Et andet velkendt problem er blå negle. De små stød, som kontakten med indersiden af skoene påfører, kan let give problemer – og er det som regel efter ultraløb. Her er det afgørende, at der er helt frit omkring forfoden, så alt pres på neglene kommer væk.
I Marokko ser man ikke mange af løberne gå rundt i ‘Recovery sko’ i pauserne, hvis de overhovedet er på benene. Et par velafprøvede sandaler klarer som regel jobbet, hvis ikke bare fødder i liggende stilling foretrækkes. Når foden skal slappe af, er der andre ting i fokus, end når du skal performe.