Kim Rasmussen er pioner i dansk trail- og ultraløb og står bag Salomon Hammer Trail. Han elsker at løbe, men gider ikke længere de korte distancer. Nu handler det om at løbe langt – rigtig langt. Vi har taget en snak med ham om fascinationen ved at presse kroppen til det yderste.
Efter over 10 år med fokus på marathon skulle der ske noget nyt. De 42,195 kilometer var ikke længere nok for Kim Rasmussen. En god kammerat havde deltaget i et 100km løb, hvilket inspirerede ham til selv at prøve kræfter med de længere distancer. “Han lokkede mig med til et 100km løb i Tyskland, og så blev jeg bidt af det. Et 100km løb er faktisk ikke så meget anderledes end et marathon. I begge løb er du smadret i den sidste tredjedel af løbet, men fascinationen ved at presse kroppen til at løbe langt er fed. Jeg deltog i de længere løb for at afprøve grænser, da det er med til at opretholde gnisten som løber. At rykke sine grænser for, hvor meget kroppen kan holde til, synes jeg er interessant. Når jeg løb marathon før i tiden på 2.32 timer, så var min krop jo smadret i op til tre måneder efter et løb, hvor jeg efter et endt 100km- eller bjergløb kan løbe to dage efter – sådan forholdsvis normalt. Kroppen bliver ikke nær så slidt efter et ultraløb som i et marathon, da tempoet er et helt andet.”
Kim blev altså bidt af de lange distancer, og han har siden prøvet kræfter med stort set alle de løb, du kan løbe.
“I midten af 1990’erne løb jeg mit første 100km løb og deltog i forskellige 24 timers løb, men trailløb er jeg først begyndt på efter årtusindeskiftet. I 2002 deltog jeg i et 78km bjergløb i Schweiz, Swiss Alpine, lige siden har jeg været fascineret og tiltrukket af bjergene, da det er en helt anden måde at løbe på. Især naturoplevelsen er så meget anderledes ved at løbe i bjergene i forhold til landevejen,” siger den entusiastiske ultratrailløber.
Kærligheden førte ham til Bornholm
Kim Rasmussen er født og opvokset på Fyn, men blev i 1987 indkaldt til militæret for at aftjene sin værnepligt på Bornholm. På solskinsøen i Østersøen blev han ikke kun forelsket i det kuperede terræn på den nordvestlige del af øen, men også sin bornholmske kone. Efter endt opholdt hos militæret rejse han hjem til Fyn, men der gik ikke mere end et år, inden han hev teltpælene op og flyttede permanent til Bornholm, hvor han arbejder som landmand.
“Det var i 1989, og jeg har siden været fastboende herovre og vil på ingen måde væk herfra igen. Det er det mest fantastiske sted at være, især hvis du er vild med trailløb,” siger han – og netop trailløb på Bornholm spiller en vigtig rolle i Kim Rasmussens liv.
Seks år med Hammer Trail
Kim sidder nemlig med ved det runde bord hos Tejn IF, der betegnes som en af grundstene i udbredelsen af trail- og ultraløb i Danmark.
“Det er super fedt, når naturen viser tænder.”
De er især kendt for deres Hammer Trail, der hvert år samler løbere fra hele landet til Danmarks eneste ultratrailløb, der minder om et udenlandsk løb, da Bornholm som det eneste sted i Danmark kan levere mange højdemeter.
“Jeg tror og håber på, at Tejn IF har været med til at sætte fokus på trailløb, men der er mange, der skal have en del af hæderen, og vi vil ikke tage æren for noget, vi ikke skal have æren for. Vi er utroligt glade for vores Hammer Trail, hvilket de fleste i miljøet kender til. Vi blev vel selv fascineret af de løb, vi deltog i i Schweiz og Tyskland. Derfor forsøgte vi at lave et løb, der mindende om det, som vi selv havde prøvet kræfter med i udlandet. Det var egentlig baggrunden for Hammer Trail, som vi løber på Nordbornholm, da naturen her er fantastisk til trailløb,” fortæller en stolt løbsarrangør.
Da det første Hammer Trail blev afholdt for seks år siden, var det med 50 deltagere til start, men sidste år rundede løbet hele 300 deltagere, hvilket skabte stor glæde hos folkene bag løbet.
“Alle deltagerne var super glade og positive, hvilket får os til at blive ved med at udvikle løbet. Vi synes nu også selv, at vi har formået at lave et virkelig godt løb. Det er for os vigtigt, at vi ikke fokuserer på deltagerantallet, men at de deltagere, der er med, har en god oplevelse ude i sporet.”
Hvis du har tænkt dig at løbe med i Hammer Trail, skal du ikke regne med, at du kommer til at løbe i grupper.
“Fascinationen ved at gøre ting, som andre ikke gør. Det, synes jeg, er fedt.”
“Når vi løber de lange distancer, skal løberne udfordres, og så hjælper det ikke, at folk løber som perler på en snor. De skal prøve at være helt alene om natten eller i hvert fald kun være et par stykker sammen. I vores løb løber deltagerne primært alene, hvilket er det fedeste. Du møder alligevel de andre løbere i ny og næ ude på ruten, men vi ønsker, at folk løber individuelt. Det er den mentale kamp mod dig selv, der er vigtig for os,” fortæller Kim, der fremhæver terrænet på Bornholm, som ikke findes mere udfordrende andre steder i Danmark.
85 marathonløb gennemført
Han har elsket løb, siden han startede tilbage 1986, og han har rejst verden rundt for at deltage i 85 forskellige marathon.
“De første 10 år af min løbekarriere, var det de 42,195 kilometer, der var min længste distance, men jeg kunne aldrig blive hurtigere end 2 timer 32 minutter, så jeg ville prøve noget nyt.”
Han måtte dog ikke løbe den legendariske distance med det samme for sin træner, der mente, at han først skulle bygges ordentlig op.
“Jeg havde en ufattelig god træner, da jeg startede med at løbe på Bornholm, som sagde til mig, at jeg godt kunne glemme alt om at løbe marathon de næste par år. Han skulle nok bestemme, hvornår jeg var klar til det. Der gik faktisk to år, inden jeg fik lov til at løbe et marathon, da vi var i gang med at bygge min krop op til det. På det tidspunk løb man maksimalt to marathonløb om året – et forår og et efterår. Det handler om at vokse med opgaven og ikke forhaste sig ud i ting, kroppen ikke er fysisk og psykisk klar til,” fortæller han.
Efter mange år med marathon var lysten til at gå nye veje stor.
“Når man har løbet mange marathonløb, så går det hen og bliver meget det samme. Efter 32km ved du, at kroppen bliver træt, og kampen om at æde dig selv går i gang. Jeg kunne bare ikke blive hurtigere, og når du gang på gang løber i tiden 2.32 timer og 2.33 timer, så bliver det ikke ved med at være sjovt. Så jeg mistede på en måde gnisten til at løbe marathon. Derfor måtte jeg prøve kræfter med andre distancer.”
Fascinationen ved at gøre ting, som andre ikke gør
For Kim er der ingen tvivl om, hvorfor han løber længere distancer end normale motionsløbere. Det er fascinationen ved at gøre ting, som andre ikke gør eller tør.
“Nu har jeg løbet og gennemført Spartathlon i Grækenland på 246km hele fem gange – første gang i 2001 på 36 timer. Der er det kun 1/3 af feltet, der gennemfører, hvilket er med til at gøre det endnu mere spændende. I dette løb gik det op for mig, at når kroppen tror, den ikke kan mere, så kan den faktisk godt. For mig er Spartathlon kongeløbet, selvom meget foregår på asfalt.” Løbet er helt specielt for ham, men har også voldt ham store problemer.
“Jeg husker mit andet løb, hvor jeg ved 200 kilometermærket bare ikke gad løbe længere, da det regnede og var dårligt vejr, men jeg genvandt motivation og sluttede på en 10. plads. Det er fantastisk, hvor meget du skal arbejde med psyken under disse løb,” fortæller han.
Kim er ultraløber, og denne løbeskare er et helt andet folkefærd end almindelige løbere. I følge hovedpersonen selv, så er ultraløbere nogle af de fedeste mennesker at løbe sammen med.
“Vi ultraløbere konkurrerer ikke på samme måde som i f.eks. marathon, hvor man nærmest glædes ved, hvis de andre ikke er helt på toppen. Under et ultraløb hjælper vi hinanden, da man netop har tid til at stoppe op for at hjælpe hinanden. I disse løb er man ikke så forhippet på tiden, men mere måden, man kommer igennem på,” fortæller han.
663km på seks dage i zombietilstand
Det er ikke altid distancen, der er afgørende for et spændende og udfordrende løb, men den spiller en stor rolle.
“I 2005 løb jeg Monterey seksdages løb i Mexico, der er 663km langt. Det er det længste løb, jeg nogensinde har deltaget i.”
Siden det løb har han ikke været ude på samme distance igen, men har deltaget i mere ekstreme udgaver af ultraløb.
“Jeg løb La Petite Trotte à Léon (PTL) i august måned sidste år sammen med min løbemakker, Jacob Vestergaard fra Tejn IF. Det er en yderst krævende løb på 295km med 24.000 højdemeter, hvor du selv skal navigere fra starten i Chamonix over landegrænserne til Italien og Schweiz.”
De to danske løbere var på grænsen til at udgå, da de ved et uheld kom til at smadre deres GPS, hvilket gav dem endnu større udfordringer, end de i forvejen kæmpede med.
“Det var et hårdt løb på seks dage, hvor vi kun akkurat nåede i mål to timer før tidsgrænsen.
“Bjergløb og ultraløb er for alle, men der er ingen tvivl, om at det er de kloge og lidt ældre løbere, der ofte er forrest i disse løb. Når jeg løber Spartathlon, er jeg stadig en ung mand i gamet. Her er gennemfører mænd på 60-65 år uden problemer.”
Vi fik næsten ikke sovet, så til sidst gik vi jo nærmest rundt som zombier – det var virkeligt et voldsomt løb! Vi ville gerne deltage i løbet, da det bare er et aldeles anderledes løb og for at udvide vores horisont.”
Der er ingen tvivl om, at Kim er en hård hund, som ikke er bange for at tage en udfordring op.
“Man kan mere, end man egentlig selv går og tror. Det fandt jeg også selv ud af i Frankrig sidste år, hvor vi lavede den store fejl og troede, at løbet var slut, men vi genfandt kontrollen og kom sikkert i mål. Når du er helt derude, hvor kroppen er helt presset, handler det om at genvinde den mentale kontrol. Det er da fascinerende,” siger han.
At løbe i 5.800 meters højde
I 2012 deltog Kim i The High India, som er et løb på 222km, der er en kombination af trialløb fra 4.000 meters højde op i 5.800 meters højde. Under løbet skal deltagerne passere to bjergpas i 5.8000 meters højde, hvilket giver problemer for selv den bedste. The High blev en tur på både godt og ondt.
“Det er vigtigt at komme hurtigt op og ned igen, da kroppen ikke kan holde til at være i det tynde luftlag i længere perioder, når du efterfølgende skal løbe så langt. Når man løber ned fra toppen, er dine fingre helt tykke og blå, hvilket giver store udfordringer, når du skal spise og drikke. Her blev jeg nødt til at stoppe helt op for at få ordentlig ernæring, da kroppen er delvist ude af funktion. Så forstår man lige pludselig bedre, hvorfor bjergbestigere til tider går så langsomt, som de gør, da der bare ikke er nok ilt. Da vi kom under 4.000 meters højde, var alt fint igen, og mad og drikkelse kunne indtages, imens jeg løb.”
Naturoplevelsen i Himalaya er måske det smukkeste, Kim har oplevet. “Her skifter vejret konstant, og jeg oplevede regn på den ene side af bjergpassat, mens den anden side bød på snestorm. Det er super fedt, når naturen viser tænder.”
Men her stopper det fantastiske for et øjeblik, da løbet pludseligt tog en overraskende og uheldig drejning.
“Jeg blev kørt ned af en motorcykel omkring de 100km, hvorefter jeg måtte gå resten af ruten med utrolig mange smerter, men jeg blev alligevel nummer fire samlet. Her havde jeg stædigheden til at forsætte, selvom det gjorde ondt, men da jeg både havde ofret tid, men også mange penge på at komme til løbet, så var det bare videre. Når man har sat sig et mål, og det lykkes, så er det simpelthen den bedste følelse. Det nytter ikke at udgå, da der ikke går mange timer, inden du kommer til at fortryde det, fordi man faktisk godt kunne mere, end man troede.”
Det handler om oplevelsen
Det er bestemt ikke altid de unge, der kommer først i mål på de lange ultraløb. “Bjergløb og ultraløb er for alle, men der er ingen tvivl om, at det er de lidt ældre løbere, der ofte er forrest i disse løb. Når jeg løber Spartathlon, er jeg stadig en ung mand i gamet. I dette løb gennemfører mænd på 60-65 år uden problemer.”
Kim er da også sikker på, at han drager nytte af mange års træning.
“Jeg har vænnet min krop over mange år til at blive presset til grænsen. Hvor andre måske skynder sig igennem processen i stedet for at tage et skridt ad gangen. Jeg bliver stadig slået af 50-årige mænd i bjergene, så jeg er forholdsvis ung i gamet. Derfor handler det om at have grundformen på plads. Det er det, jeg lever højt på i dag, da jeg aldrig har trænet over 100km om ugen. Min ugentlige træning ligger på ca. 60-80km, og jeg løber heller ikke særlig hurtigt længere. Bjergløb tager farten i benene, det kan man bare ikke gøre noget ved.”
Når Kim træner, handler det om at sætte mål og arbejde målrettet efter dem, hvilket ofte har givet pote i konkurrencerne. Man skulle tro, at det at løbe så langt ville tære på kroppen og give masser af skader, men sådan er det ikke.
“I dag løber jeg måske mere trailløb for oplevelsen og ikke tiden. Der er da folk, man ikke ønsker at blive slået af, men jeg forsøger at fokusere på oplevelsen og ikke så meget andet. Efter jeg blev kørt ned i Indien i 2013, var jeg ude i et par måneder, men ellers har jeg aldrig været ramt af langvarige skader. Vigtigst af alt, så lytter jeg til kroppen, og hvis den siger fra, så bliver jeg hjemme i stedet for at presse kroppen unødvendigt. Hellere en tur for lidt, end en tur for meget! Jeg vil tro, at 80% af min træning foregår på grus eller blødt terræn, hvilket er med til at skåne min krop,” fortæller han.
Det er ikke farligt at få våde fødder
Trailløb er en voksende sport, ikke blot i Danmark, men i hele Europa.
“Danskerne har løbet rigtig mange gadeløb og savner måske noget fornyelse. Du får bare en meget større oplevelse ved at løbe trail. Folk opdager, at det ikke er farligt med våde tæer, det kan faktisk være sjovt med våde tæer – det er som at være et barn igen. I trailløb løber vi ikke udenom vandpytterne, men direkte igennem dem. Det handler om at komme ud i naturen og se, hvor fascinerende den er. Det tror jeg, er det essentielle i den store tilslutning til trailløb, som vi ser i øjeblikket.”
Der er utrolig stor opbakning til de danske trailløb, hvilket glæder Kim, der selv er løbsarrangør hos Tejn If på Bornholm.
“De etablerede trailløb har en stor ære, Salomon Trail Tour og Garmin Winter Trail. Disse konkurrencer trækker motionister til sporten, som vi kun kan håbe på bliver hængende. Se bare på Garmin Winter Trail, der havde over 300 deltagere til deres første afdeling i Geel Skov,” fortæller Kim. Han tror, at man inden for en årrække oplever en mæthedseffekt omkring trailløb.
“De næste par år vil vi se en fremgang i løbene i skoven, men derefter vil vi med sikkerhed opleve, at folk søger tilbage til de forskellige by-marathon. Trailløb oplever i øjeblikket et ordentligt boost, og det vil det sikkert blive ved med i noget tid, men på et tidspunk vil det få en ende.”
“Når du er helt derude, hvor kroppen er helt presset, handler det om at genvinde den mentale kontrol. Det er da fascinerende.”
Ultraløb i fremtiden
Kim er langtfra færdig med at løbe, og faktisk kan han ikke forstille sig et liv uden løb.
“Jeg håber at have en masse gode år ud i fremtiden med spændende trailløb. Det er for mig ikke vigtigt, om de løb jeg deltager i er 100 kilometer eller 300 kilometer. Det handler om oplevelsen, og derfor kunne det være sjovt at prøve kræfter med mindre kendte områder f.eks. i Østeuropa, hvor der med sikkerhed må være nogle fantastiske trailområder, som vi ikke har udforsket endnu,” siger den bornholmske ultra- og trailløber.

- Alder: 46 år
- Bopæl: Bornholm
- Beskæftigelse: Landmand
- Træningstimer/uge: 6-10 timer
- Træningskilometer/uge: 50-80km
Konkurrencer
- Spartathlon 246km på 30 timer
- The High, India 222km
- Badwater, USA 218km i 45 graders varme på 38 timer
- Dansk rekord på 12 timer – 137km
- PTL, Frankrig 300km med 24000 højdemeter
Personlige rekorder
- 3000m: 8,59 min
- Marathon: 2,32 timer
- 137km: 12 timer (dansk rekord)
- 207km: 24 timer
- Spartathlon: 30 timer
Det er vigtigt at have mange kilometer i benene – prøv kræfter med et par by-marathon, inden du bevæger dig ud på et ultratrailløb.
- Fokuser på dit nedløb, da du kan spare mange kræfter ved at gribe nedfarter rigtigt an. En del lø- bere tror, de skal løbe ekstra stærkt nedad, men det sætter sig i lårene med det samme. Hold fokus i din træning på 60% nedløb og 40% i kuperet terræn.
- Dine træningspas skal være sjove, ellers mister du hurtigt lysten til løb. Prøv at løbe ud på din træ- ningstur uden en planlagt rute på forhånd, så vil du ofte opleve nye spændende stier og spor i skoven.
- Løb i kuperet terræn og på ujævnt underlagt, så dine fødder vender sig til syre i fodleddene.
- Pas på tempoet i starten – hold en stabil fart igennem hele løbet.
- Køb dine trailsko et halvt eller helt nummer for store. Du må ikke glide rundt i dem, men det er vigtigt med plads, da dine fødder hæver op og bliver presset ud i snuden ved nedløb. På den måde undgår du blå og ømme negle.
Distance: 50 og 100 miles/25 og 50km
Løbet arrangeres af Tejn IF
2.400 højdemeter (50 miles)
4.800 højdemeter (100 miles)
Det eneste løb på dansk grund, der giver adgang til Ultra-Trail du Mont-Blanc.