fbpx

Kom med, når Nordic Adventure Film Festival giver dig en hel unik mulighed for at opleve nogle af årets bedste løbefilm på det store lærred og komme indenfor i varmen og nyde andre løbere slide. Her er en af de løbefilm, du kan opleve, når festivalen kommer forbi København og Aarhus i november og december.

Ville du kunne løbe op og ned ad Mount Everest 4 gange på 6 dage – i ét stræk? Well, den udfordring har Paul Tierney taget på sig. Godt nok ikke på Mount Everest, men i den vilde engelske natur.

I juni 2019 tager engelske Paul Tierney ud på et episk eventyr i et forsøg på at bestige alle 214 bjergtoppe i Alfred Wainwright Lake District i et go. Målet er at slå rekorden på 6 dage, 13 timer og 1 minut, der er sat fem år tidligere af løberen Steven Birkimnshaw. Han skal tilbagelægge over 510 km og 36.000 højdemeter, svarende til at bestige Mount Everest fire gange.

Paul ved, at dette bliver hans hidtil største udfordring og må få hjælp fra venner og familie for at gennemføre turen. Undervejs må han kæmpe med søvnmangel og alt tænkeligt vejr, som Lake District kan byde på. Hans kamp for at gennemføre og slå den nye rekord på ruten har resulteret i en historie, der ikke kun er blevet populær blandt ultra- og bjergløbere, men som er værd at se for alle løbere.

Nordisk premiere på NAFF

Vises på følgende datoer:

Fredag 22/11 kl. 19:15 i Cinemateket, København. Køb billet her.

> Se facebookevent for København her

 

 

OM NORDIC ADVENTURE FILM FESTIVAL (N.A.F.F.)

Nordic Adventure Film Festival finder sted den 19. til 24. november i København og den 30. november til 1. december i Aarhus. Siden 1996 har filmfestivalen haft en vision om at vise tidens bedste adventurefilm i danske biografer og være et samlingspunkt for den danske adventurefilmscene. De sidste par år har der været tradition for at have en god håndfuld løbefilm på programmet. Hold dig opdateret om programmets løbefilm på www.adventurefilmfest.dk og facebook.com/nordicadventurefilmfestival.