Man kalder det ‘post-race blues’. Det betegner en tungsindighed, som kan ramme efter en stor sportslig præstation. Der er blevet trænet intensivt i mange måneder, og pludselig er det slut. Man står tilbage med en tomhed, en træthed og et dystert sind, til trods for, at man netop har udført sit livs præstation.

Når målstregen er nået, projektet afsluttet, hvad gør man så? Man efterlades med et mærkeligt tomrum, som man ikke havde, da man startede. Dertil kommer, at man efter en stor sportslig præstation føler sig fuldstændig usårlig og høj som aldrig før, hvilket dog bare gør kontrasten mellem race- og post-race-tilstanden endnu mere markant.

Post-race blues er faktisk ret normalt, og rammer mange folk efter en stor præstation. Faktorerne, der spiller ind, er intensitet, træningsmængden op til, omfanget af præstationen og den efterfølgende fysiske samt mentale udmattelse. Symptomerne er tungsind, udmattelse, ugidelighed, frustration og afmagt. Men fat håb: Post-race blues er frustrerende, irriterende og en meget mærkelig tilstand, der næsten føles som en sygdom. Men sygdommen forsvinder igen. Den skal bare have tid.

 

About The Author

RELATEREDE ARTIKLER