Se traileren til løbefilmen “Running for Good”

Fra Keegan Kuhn, en af skaberne af "Cowspiracy” og ”What The Health”, kommer dokumentaren ”Running for Good”, som følger veganer og verdensrekordholder på marathondistancen, Fiona Oakes, der løber mod nye mål. Hun vil ikke blot sætte ny global rekord i udholdenhedsløb, men også konkurrere i det ’hårdeste kapløb på jorden’, nemlig marathonløbet Des Sables – et 250 kilometer langt løb gennem Saharaørkenen. Fiona Oakes har slået sit navn fast som en unik udholdenhedsløber. Hun er verdens hurtigste kvinde til at løbe et marathon på alle syv kontinenter og Nordpolen. Og hendes resultater bliver kun endnu mere utrolige; da hun var 14 år gammel, blev hun fortalt, at hun aldrig ville kunne gå ordent...