fbpx

[Sponsoreret] ASICS har i et samarbejde med et universitet i London lavet et nyt digitalt værktøj, Mind Uplifter, som skal måle bevægelses indflydelse på sindet – og opfordrer alle til at dele, hvordan løb og motion kan løfte vores sind. Læs om, hvordan det fungerer her!

ASICS kalder det selv for ’verdens første live undersøgelse af bevægelses indflydelse på sindet’ og håber på at kunne inspirere folk til at bevæge sig og, for første gang, se den opløftende effekt på deres eget sind – både på individplan, men også samlet som by eller nation.

Mind Uplifter er et nyt værktøj, der gør det muligt for hverdagsatleter over hele verden for første gang at se bevægelsens indvirkning på deres eget sind. Ved hjælp af en kombination af ansigtsscanningsteknologi og dataindsamling baseret på selvrapportering vil folk være i stand til at måle sportens indvirkning på 10 følelsesmæssige og kognitive mål – inklusive selvtillid, positivitet, ro og fokus – for at se, hvordan forskellige sportsgrene påvirker, hvordan de tænker og føler.

Sportens positive indvirkning på sindet

De data, som er en del af projektet, indgår på den måde i en live global undersøgelse, der måler individuelle opløftede sind fra hele verden og omdanner dem til et visuelt dynamisk og interaktivt verdenskort over opløftede sind. Kortet vil sætte tal på den positive indflydelse, som sport har på det kollektive humør i byer, nationer og verden som helhed. Gennem denne live undersøgelse vil ASICS opnå en dybere forståelse af forholdet mellem bevægelse og sind på globalt plan og underbygge sin tro på, at sport har en opløftende styrke, der påvirker sind over hele verden.

Præsident og COO for ASICS, Yasuhito Hirota, udtaler: ”Mens vi alle forholder os til en meget ændret verden i kølvandet på pandemien, er sportens opløftende styrke en konstant, der varer ved. Ved at deltage i nogle af vores forskellige begivenheder og aktiviteter, der sker gennem året, bidrager du til vigtig forskning, som hjælper os med at forstå sportens opløftende indvirkning på sindet. På den måde kan vi fortsætte med at finde nye måder at fremhæve og muliggøre fordelene for alle i 2022 og længere ud i fremtiden.”

Forskning i ’opløftede sind’

Baseret på tidligere forskning har ASICS gennemført forskning sammen med førende eksperter for at undersøge sportens indflydelse på sindet. Dette har de gjort blandt en udvalgt gruppe sportsudøvere forud for live-undersøgelsens bredere omfang. Den indledende undersøgelse blev udviklet af EMOTIV, som er en førende bioinformatikvirksomhed med hovedkvarter i San Francisco. De fik støtte fra Dr. Brendon Stubbs, som er en førende forsker inden for træning og mental sundhed ved King’s College London.

Undersøgelsen gjorde brug af en kombination af EEG og dataindsamling baseret på selvrapportering. Det skal bevise den positive indvirkning af at løbe på sindet på tværs af en række centrale kognitive og følelsesmæssige mål. Disse inkluderer tilfredshed (14,4 % gennemsnitlig stigning umiddelbart efter træning), energi (9,7 %) og afslappelse (13,3 %) – blandt en udvalgt gruppe på 42 elite- og hverdagssportsudøvere.

ASICS anvender resultaterne på en måde, der muliggør en undersøgelse på globalt plan, så sportsudøvere overalt selv kan se og opleve bevægelses indflydelse på sindet inden for enhver af de 25 forskellige sportsgrene, de kan vælge imellem. Dr. Brendon Stubbs forklarer: ”Vores foreløbige forskningsresultater skitserer den stærke indflydelse, som noget så simpelt som en 20 minutters løbetur kan have på vores sind. Da motion spiller en så vigtig rolle i opretholdelsen af vores mentale sundhed og velbefindende, er det vigtigere end nogensinde før, at folk kan se og forstå den positive forbindelse mellem de to ting,” siger Dr. Stubbs og uddyber:

“Vi bruger en unik metode til at anvende vores indledende resultater, som kommer af robuste EEG-målinger. Dette validerer Mind Uplifter™ og gør det muligt at oversætte forskningen, så folk overalt kan opleve og nøjagtigt måle sportens opløftende styrke som aldrig før. Vores ambition er at inspirere så mange mennesker som muligt til at løfte deres sind og selv høste de vigtige kognitive og følelsesmæssige fordele.”

DELTAG I BEVÆGELSEN

Sådan deltager du i verdens første live undersøgelse af bevægelsens indflydelse på sindet:

    1. GÅ TIL minduplifter.asics.com for at måle dit opløftede sind.
    2. SCAN dit ansigt for at indlæse din følelsesmæssige tilstand.
    3. SVAR på videnskabeligt udviklede spørgsmål for at måle din hjernefunktion.
    4. GENNEMFØR mindst 20 minutters motion for at opløfte dit sind.
    5. GENTAG trin to og tre.
    6. resultaterne af dit opløftede sind og DEL dem på sociale medier med #UpliftingMinds
    7. SE, hvordan dine resultater bidrager til verdenskortet over opløftede sind.

Hvert ’opløftede sind’, der deles med #UpliftingMinds, er med til at indsamle penge til fordel for mental sundhed for at hjælpe med at levere tjenester til mennesker, der oplever psykiske problemer.

ASICS er ligeledes vært for en række sindsopløftende begivenheder i løbet af året, bl.a. ASICS World Ekiden, for at fremme en bredere deltagelse og bevise styrken hos alle sportsgrene til at løfte sindet.

En ’opløftet’ by

At man kan blive opløftet af at løbe, er der nok ingen løbere, som er i tvivl om. Det kunne også ses i den engelske by Retford, som i forbindelse med lanceringen af dette års Ekiden World Marathon blev omdøbt til ’Upliftford’. Her demonstrerede de samlet bevægelsens kraft til at løfte stemningen i en by, hvor beboerne registrerede en mental opløftelse på hele 27%. Se en video fra byen her:

Hvordan virker en løbetur på sindet?

Her er resultaterne af den indledende videnskabelige undersøgelse af sports indflydelse på sindet inden den bredere implementering af sin globale undersøgelse.

Resultaterne er baseret på en kombination af avanceret EEG og dataindsamling på basis af selvrapportering. Disse skulle kortlægge virkningen før og efter en 20-minutters løbetur blandt 42 udvalgte elite- og hverdagssportsudøvere. Forskningsresultaterne fra den indledende undersøgelse viser, hvor effektivt selv en lille mængde motion er for at løfte sindet på tværs af en række følelsesmæssige og kognitive målinger.

EFFEKTEN AF 20 MINUTTERS LØBETUR

Umiddelbart efter at have afsluttet en løbetur på 20 minutter viste undersøgelsen, at forskningsdeltagerne i gennemsnit oplevede:

    • En stigning på 13,4 % i deres opmærksomhedsniveau.
    • En stigning på 15,9 % i deres fornemmelse af ro.
    • En stigning på 14,3 % i deres følelse af tilfredshed.
    • En stigning på 13,3 % i deres afslappelsesniveau.
    • En stigning på 11,4 % i hvor fattede de følte sig.
    • En stigning på 9,7 % i deres energiniveau.
    • En stigning på 2,9 % i deres evne til at fokusere.

Disse forskningsresultater danner grundlag for udviklingen af undersøgelsens bredere globale udrulning. For nu gør ASICS det muligt for sportsudøvere i hele verden selv at se og forstå effekten af bevægelse på deres sind på tværs af 10 følelsesmæssige og kognitive målinger. Dette måles ved hjælp af en kombination af ansigtsscanningsteknologi og de videnskabeligt underbyggede spørgsmål til selvrapportering.

👉 Læs mere og prøv selv på minduplifter.asics.com