[Sponsoreret] ASICS har netop åbnet op for tilmeldingen til det virtuelle stafetløb World Ekiden 2021, som løber af stablen fra den 10. til den 22. november 2021 – og du kan løbe med! Saml dit eget hold og gennemfør maratondistancen sammen for at bringe humøret i vejret, indsamle penge til et godt formål og bidrage til banebrydende forskning om mental sundhed.
Den 10. oktober er World Mental Health Day, og i den anledning åbner ASICS for tilmeldingen til at løbe sammen for at styrke den mentale sundhed. Det sker til det japansk-inspirerede stafetløb Ekiden, som løber af stablen for andet år i træk. Når du tilmelder dig løbet, donerer ASICS samtidig et beløb til velgørende formål.
Et sundt sind i en sund krop
ASICS blev grundlagt i 1949, da verden var i krise. Den japanske grundlægger Kihachiro Onitsuka så allerede dengang, hvordan sport kunne løfte folks humør. Siden har ASICS haft en mission om at inspirere folk verden over til at bevæge sig for en bedre mental sundhed. Det ligger endda i ASICS’ navn, der er et akronym for den latinske sætning ’Anima Sana In Corpore Sano’, som betyder ’et sundt sind i en sund krop’.
I modsætning til et maraton er løbet delt op i seks etaper, der løbes i hold af op til seks personer på distancerne 5, 10 og 7,195 km.
Hvad er ASICS World Ekiden 2021?
ASICS World Ekiden 2021 er inspireret af det over 100 år gamle japanske stafetløb Ekiden. Ekiden er en stafet på 42,195 km – ligesom et normalt maraton. Men i modsætning til et maraton er løbet delt op i seks etaper, der løbes i hold af op til seks personer på distancerne 5, 10 og 7,195 km. Når en løber har gennemført deres etape af løbet, sender de stafetten videre med en tasuki, et slags traditionelt skråbånd, som tages over hovedet og gives videre til næste løber.
ASICS World Ekiden 2021 er et virtuelt stafetløb for alle – uanset løbeerfaring – som ønsker at komme ud og bevæge sig sammen for krop og sind. Du og dit hold skal løbe hver jeres etape og passere den digitale tasuki videre til næste holdkammerat, så hurtigt I kan. Eftersom Ekiden World 2021 er et virtuelt løb, er det en virtuel tasuki, som bliver benyttet i løbet.
Hvert løb skal logges i ASICS’ app Runkeeper i tidsrummet mellem d. 10. til den 22. november, og når alle distancer er løbet, har I gennemført løbet sammen! På Runkeeper kan du så holde øje med, hvordan dit eget hold og hold rundt om i verden klarer sig.
I 1917 blev det første Ekiden afholdt i Japan. Ekiden består af to japanske tegn: ‘Eki‘ betyder station, og ‘den‘ betyder transport. I det originale koncept blev der således løbet fra station til station, som en slags transport-kommunikationsmiddel. I starten af 90’erne afholdt det internationale atletikforbund verdensmesterskaber i Ekiden Marathon. Et Ekiden består af i alt seks distancer, som skal gennemføres, der sammenlagt skal give 42.195 km. Verdensrekorden for Ekiden Marathon er fra 1994, hvor et herrehold fra Marokko gennemførte i tiden 1:57:56. I 1992 blev det danske kvindehold, anført af Aino Slej, nummer 2 til VM i tiden 2:24:42.
Løb med og støt forskning i mental sundhed
Sidste år samlede ASICS World Ekiden over 56.000 mennesker fra 179 forskellige lande, og igen i år opfordrer ASICS løbere over hele verden til at samle et hold og løbe med. For hver tilmeldte løber i Europa donerer ASICS til velgørende organisationer, som arbejder for at støtte den mental sundhed gennem bevægelse.
Sidste år samlede ASICS World Ekiden over 56.000 mennesker fra 179 forskellige lande, og igen i år opfordrer ASICS løbere over hele verden til at samle et hold og løbe med.
ASICS opfordrer ligeledes folk til at støtte den mentale sundhed ved at bidrage til forskning om bevægelses indvirkning på sindet gennem deres Mind Uplifter, hvor de i samarbejde med udvalgte universiteter samler resultater til en samlet ’World Uplift Score’, som kan følges live på ASICS’ World Uplift Map. Alle i Europa, der deler deres resultater på sociale medier med #UpliftingMinds, vil ligeledes automatisk være med til at indsamle penge til den mentale sundhedsorganisation Mind.
Sådan tilmelder du dig ASICS World Ekiden 2021
1. REGISTRERING ER GRATIS
Find et hold med op til seks løbere* og vælg en holdkaptajn inden den gratis registrering. Dette kan enten gøres gennem ASICS’ app Runkeeper, gennem medlemsprogrammet OneASICS eller ved at gå direkte til tilmelding.
2. TRÆN OG LOG
Samarbejde er nøglen i Ekiden-stafetten. Runkeeper-appen hjælper holdkammerater med samarbejdet gennem forskellige challenges og træningsplaner.
3. DELTAG I LØBET
Log din del af stafetten i appen Runkeeper mellem den 10. og 22. november 2021. Arbejd hårdt og løb hurtigt ved skiftet fra den ene holdkammerat til den anden mens du passerer den virtuelle tasuki.
4. FEJR OG DEL
Del dit holds resultat med dine venner og familie på sociale medier under hashtagget #ASICSWorldEkiden
Læs mere om ASICS World Ekiden 2021
*Du kan også deltage med et mindre hold, men så skal nogle løbere løbe flere etaper af løbet.