Drømmen om at deltage i Ultra Trail du Mont Blanc – verdens ubetinget mest berømte og prestigefyldte bjergløb - opstod for 10 år siden, da Flemming Andersson og hans makker Kenneth Møller Pedersen under et ophold i Chamonix, med bestigning af Mont Blanc for øje, så en plakat med en beskrivelse af løbet, ophængt på det hyggelige torv i hjertet af den lille franske alpeby. Læs her om vejen dertil og deres oplevelse af løbet til Ultra Tour des 4 Massifs.
Jeg husker de første tillægsord til opslaget om Mont Blanc, der ramte hjernebarken, var “vanvittigt” og “sindssygt” med tanke på, at løbet bestod af en rute på ikke mindre end 170 km og næsten 10.000 højdemeter, og jeg tænkte ikke et eneste se...