Hvorfor er løb blevet så populært?

Redaktionen

Løbetendenser

31/05/2017

Som folkefærd er vi vilde med at løbe. Men hvorfor har løb fået en særlig status, og hvad kan løb tilbyde os i dagens samfund? Det spørgsmål giver sociolog David Møller her et svar på. Og ifølge ham er det særligt løbs fleksibilitet og unikke evne til at skabe et fællesskab mellem individer, der er en del af forklaringen.

Mange sportsgrene opererer med faste holdtræninger. Men i en travl hverdag med overarbejde, trætte børn og store bunker af vasketøj kan det være svært at finde tid til de faste ugentlige træninger. Så hvad gør du?

For mange er en tur i løbeskoene en kærkommen lejlighed til at få motioneret regelmæssigt og på et tidspunkt, som passer ind i din hektiske hverdag. Og netop fleksibiliteten ved løb er en af de primære forklaringer på, hvorfor løb er blevet et folkehit.

Mere fleksibilitet
Den øget fleksibilitet er blevet et større og større krav til vores fritidsaktiviteter, men det er et krav, som mange fællesskaber har svært ved at honorere, når de når en vis størrelse. Det skyldes, at når et fællesskab vokser sig større, vil det også kræve en højere grad af styring og koordination.

For i takt med den teknologisk udvikling er behovet for fleksibilitet også steget støt. To af de helt store ændringer, som den teknologiske udvikling har medført, er en større urbanisering og højere grad af stillesiddende arbejde, som følger af vidensamfundets udvikling.

Flere sociologiske teoretikere, herunder Anthony Giddens, fremhæver, at den teknologiske udvikling har muliggjort adskillelse af tid og rum. Det vil med andre ord sige, at flere arbejdsopgaver og relationer ikke længere kræver fysisk tilstedeværelse. Dette har derfor påvirket vores arbejdsliv i den forstand, at grænsen mellem hvornår vi er på arbejde og hvornår vi har fri er meget udfyldende. Derfor er fritidsaktiviteter noget, som vi i højere grad klemmer ind i vores individuelle dagsprogram fremfor en aktivitet, som vi samles om, når vi alle sammen har fri fra arbejde.

Løb er blevet en af de foretrukne idrætsaktiviteter for byboere, og tallene viser, at jo højere din årsindkomst er, jo større er sandsynligheden også for, at du løber. Dette vil givetvis skyldes, at en længere videregående uddannelse ofte fører til jobs med lidt højere lønninger, samt at struktureringen af jobbet i højere grad ligger hos den enkelte arbejdstager og har deadlines som afslutning fremfor faste tidspunkter. Og netop i denne livsstil passer løbs fleksibilitet godt ind.
Løb er også en lettilgængelig sportsaktivitet for travle børnefamilier. Det kan man se af nedenstående tabel fra IDANs motionsløberrapport, som viser, at løb er en foretrukken idrætsaktivitet, når der er 2 eller flere børn i familien.Tendensen kan tolkes ud fratabellen om indkomst og bopæl for motionsløbere.
Behovet for fleksibilitet synes derfor at stå over behovet for at blive socialt stimuleret ved at løbe med andre. Det er givetvis en af grundene til at løb, som vist ovenfor, er en af de idrætsgrene, der oftest udøves på egen hånd.

Hvor blev fællesskabet af?
Fleksibiliteten har dog en pris. Løbets sociale aspekt forsvinder, når man gerne vil have en høj grad af fleksibilitet, da man kun kan træne med andre, der har tid i kalenderen til løb på helt samme tidspunkt, som man selv har. Ser man på IDANs undersøgelser af danskernes motionsvaner, så er løb da også en af de idrætsgrene, som oftest udøves på egen hånd.
Omvendt kan man argumentere for, at fællesskaber har antaget andre former end tidligere. Sociologen Anthony Giddens taler om, at der er sket et tab i ansigt til ansigts relationer, altså kvalitative fællesskaber. Det skyldes blandt andet den teknologiske udvikling, der dog bidrager med en anden form for fællesskaber, nemlig de medierede fællesskaber, som for eksempel diverse løbeapps, Facebook, Instagram, Snapchat og lignende.

Det store diskussionsemne er, om medierede fællesskaber tilbyder os lige så meget som ansigt til ansigt relationer. Kort sagt: Får du det samme ud af at modtage en besked på Snapchat fra dine venner og like en statusopdatering på Facebook, som du gør ved at mødes med andre mennesker ansigt til ansigt?

Det er ikke denne artikels formål at vurdere, hvad der er bedst. Faktum er dog, at ca. 30% af samtlige voksne danskere løber jævnligt, mens kun cirka 3% er med i et formelt løbefællesskab. Spørgsmålet er derfor: Har løberen nok i sig selv?

Når “jeg” kan blive til “os”
Og apropos de sociale medier: Hver gang vi åbner en ny app, overvældes vi af statusopdateringer, billeder og hashtags, der alle beretter om vores venner og bekendtes bedrifter og præstationer – ikke mindst inden for sportens verden.

Løb har den særegenskab, at det er en meget lettilgængelig sport. Og uanset dit niveau kan du altid finde et nyt mål, uanset om det er et 5K-løb eller en ironman. Fælles for disse udfordringer er dog, at de typisk ligger i yderområ- det for, hvad der er realistisk. Derfor kan en udfordring, uanset niveau, blive en grænseafsøgende rejse for den enkelte.

Typisk opsætter vi mål ud fra den gængse anbefaling om, at mål skal være SMARTE = Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistisk, Tidsafgrænset og Evaluerbare.

Brugen af SMARTE mål kan i et samfund, hvor iPhone, iWatch, iMac og meget andet “I” dominerer, være med til at give grøde til ens historie om vejen mod målet. For brugen af smarte mål bidrager til, at fortællingen om ens kamp for at nå målet bliver mere skarp. Den skarpe personlige historie om kampen mod at nå målet er noget, som rigtig mange kan relatere til. På den måde bliver løb en slags lim mellem individerne. For hver især løber vi rundt med vores egne mål, men tilfælles har vi dét, at vi har et mål. Således bliver historien om “I” til en historie om “we”, hver gang vi blænder op for de sociale medier eller deltager i større løbebegivenheder.

For når vi deltager i større løbeevents gøres alle de personlige historier fysiske. De smelter sammen i en højere enhed og bliver én stor fælles fortælling. Og det er det, løbet kan gøre: “jeg” bliver til “os” hver gang vi poster på de sociale medier og involverer andre i vores mål, og når vi stiller til start ved et løbeevent.

Vi føler alle, at vi oplever på med- og modgang – også i den sunde livsstil, der er så kendetegnende for vores tid. Og netop den sunde livsstil som løb er en del af, er en af senmodernitetens helt store bevægelser. Denne bevægelse er særligt kendetegnet ved, at vi tager noget individuelt og samles om det kollektivt.

Så hvorfor er lige netop løb så populært i tiden? En del af svaret findes i, at løb ikke bare er en individuel sport, men også har potentialet til at gøre et “jeg” til et “os”.

OM DAVID MØLLER
Har en lang erfaring som aktiv eliteløber og som træner og har fungeret som træner siden 2002. Er bachelor i sociologi og diplomtræner fra Dansk idrætsforbund. Har løbet som subeliteløber og vundet DM bronze i sit første marathonløb.

Personlige rekorder: