Hvorledes lykkedes det Nike at tage fusen på hele den organiserede løbeverden?
Som dansker kender vi alle historierne om, hvordan den kloge narrer den mindre kloge. Vi er vokset op med historierne om molboerne, men tåbehistorierne kendes fra store dele af verden. Allerede i 1500-tallet udkom der bøger i både Tyskland og England med lignende historier om lokale, dumme folk.
Men hvad har det så at gøre med løbeverdenen? Indimellem er der bare nogle, som er lidt klogere end andre – hvilket om noget bevises af historien om, hvordan reglerne for atletikkens løbesko blev reguleret af World Athletics (tidligere IAAF). Kongstanken var, at atletikkens magtmænd ville få styr på de Nike-sko, som alle frygtede. Men hvordan kan det så være, at Nike endte med at være den store vinder, når det var dem, der skulle reguleres?
DRENGEN OG TIKRONEN
Inden jeg vil komme ind på Nike, vil jeg dog lige fortælle en historie. Den lyder sådan her:
En dreng kommer ind i en butik, og købmanden hvisker til en kunde:
- Nu skal du se den dummeste dreng i hele verden.
Købmanden tager en tikrone i den ene hånd og en tyvekrone i den anden. - Hvilken vil du have knægt, spørger købmanden.
Drengen tager tikronen og forlader forretningen. - Hvad sagde jeg – den knægt bliver aldrig klogere, lyder det kæphøjt fra købmanden.
Senere, da kunden har forladt butikken, ser han drengen komme ud fra en slikforretning. - Hej knægt, må jeg stille dig et spørgsmål? Hvorfor tog du tikronen i stedet for tyvekronen?
Drengen guffer lidt slik i sig: - Fordi den dag jeg tager tyvekronen, så er legen ovre!
Hvis du på nogen måde beskæftiger dig med løbskultur, har du sikkert hørt, at der i de sidste mange måneder har været spekuleret voldsomt på, hvorvidt Nike ZoomX Vaporfly NEXT% og Nike Air Zoom Alphafly NEXT% ville blive forbudt fra officielle konkurrencer. Og om de bedste Nike-sko dermed er lovlige eller ulovlige til brug i OL i Tokyo.
31 januar kom World Athletics med sine nye retningslinjer for atletiksko. En arbejdsgruppe med det mundrette navn “World Athletics Assistance Review Group” havde kulegravet området for mekanisk doping og kommet med en række anbefalinger omkring skoens design og tilgængelighed til World Athletics, som blev ratificeret.
De vigtigste dele af de nye regler fra World Athletics blev formuleret således:
- Sålen må ikke være tykkere end 40 mm.
- Skoen må ikke indeholde mere end én stiv indlejret plade (af noget materiale), der løber enten i fuld længde eller kun en del af skoens længde. Pladen kan være i mere end en del, men disse dele skal være placeret i rækkefølge i et plan (ikke stablet eller parallelt) og må ikke overlappe hinanden.
- Enhver sko skal have været tilgængelig for køb af enhver atlet på det åbne detailmarked (online eller i butik) i en periode på fire måneder, før den kan bruges i konkurrence.
De nye ændringer var uden omsvøb et forsøg på at udligne den bølge af rekorder, som Nike-atleterne havde sat, siden de kom med den originale Nike Vaporfly 4% i 2018. Skoen, som siden lagde grobund for et utal af rekorder, og som alle undersøgelser viste, gav en mekanisk fordel. Det var noget, som gav en større diskussion om fairness i løbesporten. Diskussionen blev ikke mindre af et OL, som står for døren. Her blev der allerede hvisket i krogene, at man som atlet godt kunne glemme at vinde metal, hvis ikke man løb med Nike-sko. Det lagde pres på både atleter, de andre brands og diverse forbund, som for manges vedkommende betyder, at de allerede har opgivet OL-drømmene. Eller alternativt, at de har valgt ikke at have et skosponsorat på plads, med håbet om at de så kan få fingre i et par Nike-løbesko på det åbne marked, og dermed være på højde med konkurrenterne.
ELEFANTEN I RUMMET
Spørgsmålet, alle ventede på, var, hvorledes World Athletics ville tackle verdens mest indflydelsesrige løbeskosbrand. Hvor hårde ville de turde at være? Ville de rulle løbeverdenen tilbage til før 2018? Ville forbundet turde gå op imod ‘elefanten i rummet’ – nemlig den nye Nike Alphafly NEXT% sko, som netop havde hjulpet Eliud Kipchoge med at løbe marathondistancen i tiden 1 time, 59 minutter og 40 sekunder ved rekordforsøget i Wien. Skoen, der lod Eliud Kipchoge bryde drømmegrænsen på under to timer ved et marathon.
I dag ved vi, det blev et kompromis. Man lod de seneste rekorder stå og lod de Nike-sko, som var på markedet, være lovlige. Og så nærlæste man Nikes patent på Alphafly NEXT%, som – da patentet blev indsendt – beskrev en sko med tre carbonplader, ligesom man analyserede sig frem til, at den prototype, som Eliud Kipchoge havde løbet med, var højere end 40mm.
For at sikre sig lavede man reglen om, at skoene skulle være ude til salg i mindst fire måneder inden konkurrencer. Formentlig med tanken om, at det ville forhindre Nike i at nå at lave en ny sko inden tidsgrænsen for OL. Nuvel, sidstnævnte tidsgrænse var en stor hindring for mange af de andre løbeskosproducenter, som nu havde mere end travlt med at offentligøre de sko, deres atleter skulle løbe med til OL. Nogle brands måtte ligefrem aflyse deres nye konkurrencesko til deres atleter. Men holdningen i branchen var, at det var det bedste at holde Nikes bedste sko ude af OL-konkurrencerne.
EN MÅBENDE LØBESCENE
Ikke desto mindre var overraskelsen stor, da Nike præsenterede den nye Alphafly NEXT% til tiden, så den tilsyneladende er klar til OL i Tokyo. For Nike havde nemlig set de nye regler og var klar i kulissen med en sko, som levede op til reglerne om kun én carbonplade og en præcis højde på 40mm. Og skoen bliver ikke mindre spændende af, at rygtet siger, at modellen, som Eliud Kipchoge endte med at løbe sit rekordløb med, netop var den Alphafly NEXT% model med en enkelt carbonplade, som nu er i produktion.
Det er således en noget måbende løbescene, der nu står tilbage med håret i postkassen med deres eliteløbesko ude af spillet her op til OL. Størstedelen af de andre store brands er ikke blot blevet tvunget til at komme ud med deres OL-konkurrencesko, tidligere end de ville pga. den nye regel om fire måneder. De er også blevet udstillet som håbløst langt bagefter Nike.
Ja, den kloge snyder den mindre kloge.