Godt og vel en tredjedel af alle løbeture foregår mellem klokken 17 og klokken 20, viser nye tal. Det gør timerne efter arbejde til de mest populære løbetimer på døgnet.

Hjem fra arbejde og på med løbeskoene. Det er sort på hvidt hverdagsmønsteret for gennemsnitligt 32% af løberne fra 30 forskellige lande, hvor løbeapp’en RunKeeper har været i brug. Det gør løb i tidsrummet efter arbejde klart mere populært end løb om morgenen, hvor kun 18% i tidsrummet mellem kl. 06 og kl. 09 gnider søvnen ud af øjnene og snører løbeskoene. I weekenden vendes denne tendens på hovedet, hvor lige godt en tredjedel klarer deres løbetur mellem kl. 08 og kl. 11, mens kun 12% løber mellem kl. 17 og kl. 20.
Maler...