Triatlon vokser i popularitet i Danmark, og ikke kun blandt voksne. Men skal børn og unge træne ambitiøst, skal de også gøre det rigtigt. Derfor har Dantk Triatlon Forbund udviklet et ATK: et aldersrelateret træningskoncept.

Den store interesse blandt den yngre aldersgruppe er lovende for antallet af elite-triatleter de kommende år, og lige nu er der potentiale for at udvikle flere ungdomsmiljøer i klubberne. Det aldersrelaterede træningskoncept, ATK, er udviklet som inspiration til trænere, forældre og andre interesserede i træning af børn og unge. Et af de væsentlige formål med ATK er at forebygge de typiske fejl i træningsopbygningen samt holde fokus på det langsigtede mål i udviklingen ...