Med Hanne på trail-tur

Barfodsløberen: Slip fødderne fri i foråret!

Barfodsløberen har denne gang fået forårs-løbekuller og fortæller om tri-træning i bare tæer, men beretter også fra det vinter-barske Thy Trail (halv)marathon.

I dag blev det forår. 10 grader har jeg målt her i min landsby i Søhøjlandet, lige uden for køkkenvinduet. Vintergækker og krokus vælter op af jorden. I formiddags var det oven i købet solskin, og min gode løbemakker Hanne og jeg drog ud på søndags-langtur. Vi løb stille og roligt afsted på de små, snørklede og pletvis temmelig mudrede trails - nød solen og den forårslune vind og fik os en dejlig snak om løst og fast. Det blev en tur i byens "baghave", et varieret og små-bakket skovområde bag ved Lyngbakkerne og ned mod Gudenåen. Vi ...