“En klog løber holder fast i at give kroppen ro”

Interview med Nina Thysk Sørensen, sportspsykolog og tidligere eliteløber og forfatter til bogen “Klog af skade”

Du har selv været langdistanceløber på topplan i en længere periode og har blandt andet vundet DM-guld i både halvmarathon og 10 km. Har du selv haft en skade i forbindelse med løb, og hvordan påvirkede det dig?
En skade forhindrer den enkelte i at opretholde sin velkendte og strukturerede hverdag i det fællesskab, man hører hjemme i, samt for muligheden for at kunne præstere og opnå succes. Dette giver alt sammen en forstyrrelse, eller med andre ord en lille livskrise, som den enkelte må forholde sig til og som koster ressourcer.

For mange løbere kan det være svært mentalt at kapere at springe en træning over, når kroppen begynder at vise tegn på overbelastning.

For mig gav det sig udslag i bekymring-og katastrofetanker som f.eks.: Hvor lang tid mon der går, før jeg kan løbe igen? Hvor meget form mister jeg? Tager jeg nu på i vægt? Hvad skal jeg så gøre lige nu i forhold til skadestræning? Generelt gav det mig en følelse af at have mistet fodfæste og at skulle genopfinde min hverdag helt forfra. Jeg følte mig træt og manglende overskud til andre arrangementer.

Hvad er din erfaring med løbere og skader? Er der noget særligt, som løbere gør anderledes end andre steder i sportsverdenen i forbindelse med det mentale og skader?
Løbere har en høj grad af selvdisciplin, hvilket er en af de styrker der gør en god løber. På bagsiden af dette ligger en latent træningsafhængighed og lurer. For mange løbere kan det være svært mentalt at kapere at springe en træning over, når kroppen begynder at vise tegn på overbelastning. Dette resulterer ofte i en overbelastningsskade, hvilket er den hyppigste skade blandt løbere.

Holdsport kræver, udover selvdisciplin, både teknisk kunnen samt evnen til samarbejde. Det betyder, at det ikke er træningsmængden alene, der er afgørende for succes, hvilket sandsynligvis gør det lettere for disse atleter at passe på kroppen.

Løb er en individuel sport. Det er din evne til at kunne træne, der er afgø- rende for, hvor hurtige tider du kan opnå – til en hvis grad kan man sige, at jo mere træning, jo større chance for succes. Dette gør det svært for mange løbere at træffe beslutningen om at springe en træning over her og nu, for på sigt at undgå en overbelastningsskade og derved kunne opretholde en mere kontinuerlig træningsmængde på den lange bane.

Du nævner i bogen nogle kloge ord, som florerede mellem løbere, når snakken faldt på skader: “Du skal lære at løbe med hovedet – ikke med hovedet under armen.” Hvordan bliver man en klog løber?
Hehe – Man bliver en klogere løber med tiden – dvs. via gang på gang at erfare, at bliver man ramt af en overbelastningsskade, så sætter det en ud af spillet i måneder. Ja, så lærer man at blive hurtigere til at sige stop, springe træning over, når en ømhed ikke forsvinder af sig selv – til trods for følelsen af at mangle sine daglige ture.

Man bliver en klogere løber med tiden.

For mange kan det være svært, da tre dags løbepause kan føles som ualmindelig lang tid.

En klog løber holder fast i at give kroppen ro, selv om trangen til at løbe trækker hårdt og undgår derved en potentiel overbelastningsskade.

Vi taler ofte om den gode og den dårlige ømhed. Den gode ømhed er den træthed, man mærker efter en lang tur eller et hårdt pas. Den dårlige er en ømhed et sted/område, der bliver mere og mere til en smerte blot ved at opretholde sin normale daglige træning.