Hjertelæge og tidligere eliteløber Peter Schnohr har siden 1970’erne forsket i de gavnlige effekter af løb. 40 år senere har han svaret klar: Løbere lever ganske enkelt længere end andre mennesker. Vi har mødt manden bag undersøgelsen for at få svaret på, hvorfor løbere lever længere, og hvorfor dem der løber i et moderat tempo lever længere, end dem der træner hårdt og intensivt, på livets målstreg.
I 2013 kunne hjertelæge Peter Schnohr endelig præsentere svaret på det spørgsmål, han havde undret sig over og forsket i siden 1969: Løbere – eller joggere som de kaldes i Østerbroundersøgelsen – lever længere. Helt præcist 6,2 år for mænd og 5,6 år for kvinder.
Paradoksalt nok startede det hele med et dødsfald i Eremitageløbet i 1969. Dengang var hjertelægen samt passionerede løber i tvivl om de positive effekter ved løb, vi alle tager for givet i dag. “Er løb for farligt for den almindelige dansker,” spurgte han både sig selv og sin mentor, professor Tybjærg Hansen, der var Eremitageløbets starter.
Vi har fundet ud af, at det optimale inden for løb er, at du er ude hver anden dag. Du løber langsomt eller moderat tempo, og det er dig, der afgør, om det er langsomt eller moderat. Det har ikke noget at gøre med din kilometertid, men hvordan du føler det.
I stedet for blot at nøjes med at undre sig, satte Peter Schnohr sig for at undersøge sagen. Et udvalg af de vigtigste forskningsartikler har hjertelægen, her 40 år senere, nænsomt strøet ud på bordet foran sig. Forskningsartiklerne ligger i forlængelse af den scrapbog om Eremitageløbet, som Peter Schnohr har fundet frem til lejligheden, da LøbeMagasinet møder ham i sin lejlighed i det indre København. På samme måde kan man sige, at forskningsresultaterne er en direkte forlængelse af den 46-årige søofficers død ved den allerførste udgave af Eremitageløbet i 1969. Forskningsartiklerne er samtidig et vidnesbyrd om, at Østerbroundersøgelsen ikke er en hvilken som helst undersøgelse, men en undersøgelse, der vækker international genklang og placerer dansk løb på verdenskortet i et videnskabeligt øjemed.
I alt er det blevet til mere end 1000 forskningsartikler, 74 ph.d. afhandlinger og 23 doktorafhandlinger i forbindelse med Østerbroundersøgelsen. Og som de første i verden kan holdet bag Østerbroundersøgelsen præsentere et klart videnskabeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt løb er farligt.
Østerbroundersøgelsen er en befolkningsundersøgelse, hvor man siden starten af 1976 har forsket i hjertekarsygdomme. Senere har man også forsket i lungesygdomme, alkohol, slidgigt, øjensygdomme, allergi, epilepsi, demens, stress, udbrændthed, socialt netværk, søvn-apnø, aldring og genetik. I alt har mere end 24.000 mænd og kvinder været en del af undersøgelsen, hvor 1878 løbere i mere end 40 år er blevet fulgt og sammenlignet med de andre deltagere i undersøgelsen. I undersøgelsen har man blandt andet forsket i de gavnlige effekter ved motion og løb.
Befolkningsgruppen i Østerbroundersøgelsen er blevet undersøgt 5 gange siden 1976. Der er en sjette undersøgelse på vej, som forventes at udkomme i år 2021. I arbejdet med Østerbroundersøgelsen er der blevet skrevet mere end 1000 forskningsartikler, 74 ph.d. afhandlinger og 23 doktorafhandlinger. Resultaterne er blandt publiceret i de førende amerikanske tidsskrifter American Journal of Epidemology og Journal of the American College of Cardiology.
Du kan læse mere om Østerbroundersøgelsen på: www.copenhagencityheartstudy.dk
Klart svar – nye spørgsmål
Det svar blev præsenteret ved en stor kongres i Dublin foran en samling af de førende kardiologer og hjerteforskere i verden. Løb er ikke farligt. Tværtimod, kunne Peter Schnohr med sikkerhed i stemmen sige foran den fremmødte forsamling.
“Den konklusion var jeg glad for, da idéen jo var at finde ud af, om det var farligt at løbe. Det kan vi roligt sige, at det er det ikke. Tværtimod. Og det var aldrig vist før 2013,” forklarer Peter Schnohr.
Konklusionen bygger på mere end 40 års forskning, hvor holdet af læger bag Østerbroundersøgelsen har fulgt 26.000 mænd og kvinder for at undersøge udviklingen af hjertekarsygdomme i den danske befolkning. Iblandt dem har 1878 svaret, at de er motionsløbere, og det har gjort det muligt for lægerne at sammenligne motionsløbernes data med de andre deltagere i undersøgelsen. Vel at mærke i en periode på mere end 35 år. Resultaterne har vakt international genklang og viser, at Danmark er langt fremme i løbeskoene, når det omhandler forskning i løb. “Jeg hader jo at prale,” lyder det fra Peter Schnohr, inden han læner sig forover og finder forskningsartiklen om, at løb ikke er farligt, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift American Journal of Epidemology. Men man fornemmer alligevel stoltheden i stemmen over de forskningsresultater Peter Schnohr og resten af holdet bag undersøgelsen kan fremvise. De klare resultater af forskningen indbringer nemlig Danmark en klar førerposition i forskning om løb. “Vi er de første i verden, der viser det her,” siger han efterfulgt af en opfordring til andre lande, der af naturlige årsager har mulighed for at foretage større undersøgelser af løbere: “Nu er vi kommet med vores udspil, og så må andre grupper i USA og Australien gå ind og kigge på større grupper”.
Men det klare svar medfører et nyt spørgsmål, som Peter Schnohr og resten af holdet bag Østerbroundersøgelsen efterfølgende sætter sig for at svare på: Betyder mere løb længere levetid? I 2013-udgaven af undersøgelsen har holdet bag Østerbroundersøgelsen nemlig kun spurgt de deltagende personer, om de løber eller ej. Derfor sætter de sig nu for at undersøge, hvad træningsmængden og træningsintensiteten har af indflydelse på, hvor gamle vi bliver.
I arbejdet med Østerbroundersøgelsen har man fulgt 1878 i 35 år. For at komme frem til, at løbere levere længere end folk, der ikke løber, har man sammenlignet dødeligheden i gruppen af løbere med en kontrolgruppe. Svaret er justeret for rygevaner, blodtryk, vægt, uddannelse, indtægtsniveau, og herefter har man set på forskellen i levelængde. Og her har man kunnet konstatere, at gruppen af løbere lever 6 år længere end alle andre.
Alle deltagerne i Østerbroundersøgelsen – inkl. de 1878 løbere – er bosat i Københavnsområdet, og har løbet i København, mens undersøgelsen har stået på. Heller ikke forureningen her har vist sig at være en faktor for levelængden. “Man skal ikke være bange for at løbe i København pga. luftforureningen. Det er lige meget. Løberne bliver seks år ældre,” forklarer Peter Schnohr.
Løb med måde
Inden du fejrer de seks ekstra leveår med et par nye løbesko og flår det knitrende papir i stykker på en chokoladeovertrukket proteinbar, bør du nok overveje, hvordan du træner. I hvert fald viser den seneste udgave af Østerbroundersøgelsen, at der er en klar sammenhæng mellem måden, du løber på i dine træningspas, og hvor gammel du bliver. Hovedbudskabet fra hjertelægen er ganske enkelt – at du lever længere, hvis du løber i langsomt eller moderat tempo. Altså i et tempo hvor du er i stand til at hyggesnakke med din løbemakker eller lytte til ænderne, der rapper, uden din egen vejrtrækning overskygger lyden.
“Ud fra vores undersøgelser kan vi sige, at det handler om måden, man løber på. Mit budskab er, at hvis man vil leve så lang tid som muligt, skal man løbe i cirka en halv time i hyggetempo og sammenlagt i 2–2,5 time om ugen,” lyder det.
Vi har fundet ud af, at man samlet set skal løbe 2,5 time om ugen. Det er dem, der ifølge vores opgørelse, som er den første i verden, lever længst. Mere skal der ikke til.
Det gode er dog, at du selv bestemmer, hvordan du definerer dit langsomme og moderate tempo.
“Det er dig, der afgør om det tempo, du løber i, er langsomt eller moderat. Det har ikke noget med din kilometertid at gøre. Det handler ene og alene om, hvordan du føler det,” supplerer Peter Schnohr.
At det ikke kan betale sig at løbe mere end 2,5 time om ugen i moderat tempo, hvis man vil leve så lang tid som muligt, kan forklares med bogstavet u.
Den u-formede kurve
Med sin højre hånd tegner hjertelægen et stor U i luften, der imaginært hænger og svæver, mens han markerer en række punkter på bogstavet. U’et viser simpelthen punkt for punkt kurven for, hvilke løbere der lever længst. Buens midte symboliserer de 2–2,5 times løbetræning, som er den træningsindsats, der giver flest leveår i løbeskoene. De, der laver mindre end de to timer, lever kortere, og de, der laver mere end de 2,5 time og virkelig knokler igennem, profiterer heller ikke på samme positive måde af deres løbetræning. De lever dog stadig længere, end hvis de i stedet for at snøre løbeskoene blot blev liggende på sofaen, men altså kortere end hvis de nøjes med at træne en halv time hver anden dag i et adstadigt tempo.
“Det, jeg har bevist, er, at dem, der virkelig knokler igennem lever kortere, og der kan jeg love dig for, at fitnessmagasinerne var på mig. Det var helt forkert, og jo mere, jo bedre, sagde de. Chefredaktøren på et af de største sportsmagasiner i USA, Runners World, var efter mig. Men nogen blev også rigtig glade, for så behøvede de ikke at ase og mase for at have det godt, og nogen blev rigtig sure,” fortæller Peter Schnohr og hiver ‘sin fineste artikel’ frem fra bunken af forskningsartikler: “Dose of Jogging and Long-Term Mortality”. Betydningen af den forskningsartikel forklares bedst med det spørgsmål, som optræder i overskriften på den formidlende artikel, der udspringer af forskningen. Her stilles spørgsmålet: Er mere (løb red.) værre eller bedre?
Klart svar, men også nye spørgsmål
Hjertelægen svarer selv på det spørgsmål:
“Når de laver mere end de 2,5 timer, så rasler levelængden ned igen, men vi kan ikke sige præcis, om den går fra seks år til fire år, eller hvad den gør. Generelt kan vi sige, at de lever længere hele banden. De, der dyrker rigtig rigtig meget motion, taber det hele på jorden. Og med rigtigt meget, mener jeg løb hver dag for de unge i en time, hvor man pisker derudaf med 3-4 min pr. kilometer.”
Det klare svar har dog affødt endnu et nyt spørgsmål. For ganske vist har den femte udgave af Østerbroundersøgelsen vist, at 2,5 timer om ugen skaffer dig flere år at leve i. Men om mere motion end de 2,5 timer rent faktisk er værre, mangler der fortsat et endegyldigt svar på.
Jeg går faktisk ikke ind for triatlon og hårde marathonløb for folk, der er fyldt 40 år.
“Men nu har vi spillet ud, og så må de andre forskere i USA, Europa, Canada og Australien spille tilbage. Det er der, vi er nu. Der er ikke nogen, der har svaret på det her. Men så kan man også sige, at vi var 40 år om at levere det første svar,” fortæller Peter Schnohr med et skælmsk smil.
Fremtidigt loft for motion
Om for meget motion, herunder løb, rent faktisk kan forkorte livet, kommer der et nyt bud på i år 2021, hvor den sjette udgave af Østerbroundersøgelsen forventes at udkomme.
“Vi ved helt klart, at der er en nedre grænse, men spørgsmålet er, om der skal være en øvre grænse for, hvor meget motion man kan dyrke, før det går ud over levealderen,” forklarer Peter Schnohr og fortsætter:
“Der er ingen, der peger på, om der skal være et loft for motion. Altså om man kan dyrke for meget motion. Kan man sige til befolkningen: “Nu laver I for meget!” Det er aldrig lavet. Det lægger vi lidt op til i vores seneste artikel. Man kunne godt forestille sig, at der er en øvre grænse,” påpeger Peter Schnohr.
Tegnene på, at der er en øvre grænse, ser han dels på U’et og på de hjerteforandringer, der opleves hos dem, der dyrker triatlon. I en tid hvor triatlon og højintense træningspas vokser i popularitet, går hjertelæge Peter Schnohr imod strømmen. De unge kan stort set gøre, hvad de vil, men det samme gælder ikke, når man runder de 40 år.
“Jeg går faktisk ikke ind for triatlon og hårde marathonløb for folk, der er fyldt 40 år. De skal ikke belaste hjertet for meget”.
Opfordringen skyldes de forandringer i hjertet, som opleves under marathon og især opleves under triatlon. De høje træningsmængder og træningsintensiteter påvirker hjertet og skaber rytmeforstyrrelser, man potentielt kan dø af.
“Når du kommer i mål ved et marathon er højre hjertekammer blevet større, hvilket det ikke altid tåle. Der kan dannes arvæv, og det arvæv kan medføre rytmeforstyrrelser, der kan være livsfarlige,” lyder forklaringen.
“Marathon er ikke så slemt. Men triatlon er slemt, fordi du har modstand i vandet. Det bliver vægttræning, og vægttræning påvirker hjertet ret ugunstigt. Skal jeg endelig gå ind for noget, så er det marathon. Risikoen er sådan, at stiller 100.000, så er der 1, der får hjertestop. Triatlon er meget værre.”
I 2021 forventes den sjette udgave af Østerbroundersøgelsen at udkomme. Her suppleres dataindsamlingen med nye informationer om løberne, og det kan potentielt afsløre nye hemmeligheder om betydningen af løb.
“Så man skal stadig holde øje med os som løber i 2021,” lyder opfordringen fra Peter Schnohr afrundingsvis.
- Det er ikke farligt at løbe. Tværtimod lever løbere længere end folk, der ikke motionerer. Henholdsvis 6,2 år for mænd og 5,6 år for kvinder
- Motionsløbere er mindre stressede og mere tilfredse med livet end alle andre.
- Folk, der løber mellem 2–2,5 timer om ugen i moderat tempo er dem, der lever længst. Hvis man træner mere end de 2,5 timer om ugen, daler de positive konsekvenser i forhold til levelængde ved løb.
Peter Schnohr er i dag 75 år og driver sin egen hjerteklinik i København. Han er uddannet speciallæge i medicinske sygdomme og hjertesygdomme og har blandt andet arbejdet som overlæge i Hjerteforeningen fra 1971 – 1987. Derudover er han grundlægger af Eremitageløbet og har siddet i løbsledelsen siden 1969. I 1976 tog han initiativ til Østerbroundersøgelsen, hvor man siden dengang har forsket i hjertekarsygdomme.