Manglende energi efter arbejde er en barriere for at dyrke motion. Det mener hver tredje ikke-aktive dansker. En ny kampagne i Bevæg dig for livet-samarbejdet skal gøre det nemmere med motion i arbejdstiden.

En stor del af danskerne har meget stillesiddende arbejde, og det kan gå ud over det fysiske overskud og aktivitetsniveau sidst på dagen. I en ny undersøgelse, som Aarhus Universitet har foretaget for DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Nordea-fonden og TrygFonden i regi af Bevæg dig for livet svarer 32,5 procent af de ikke-aktive danskere, at manglende energi efter arbejde er en barriere for et aktivt liv. Og 17,9 procent svarer, at mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden kan hjælpe...