fbpx

Det spørgsmål stiller vi hele tiden os selv her på redaktionen. For hvad definerer os danske løbere anno 2019? Ja, hvordan adskiller nutidens løbere sig fra tidligere generationers løbere – og hvad kan vi forvente i fremtiden?

Når vi spørger, får vi mange grunde: At komme i bedre form, holde formen ved lige, bruge løb som et frirum, have et mål om at slå sin PR, løbe hurtigere end sin kæreste, komme ud i naturen, vinde det væddemål, som vi overmodigt lavede foran alle vennerne, eller simpelthen bare fordi vi elsker at løbe og ikke kan lade være. Der er mange veje til Rom, og lige så mange (gode) grunde til, at vi gang på gang snører løbeskoene. Men selvom det overordnet set er mange af de samme motivationsfaktorer som altid, så er The Times a-Changin’. Faktum er, at vi bliver mere og mere forkælede. Eller det vil sige, at vi bliver mere og mere vant til at få det, vi gerne vil have; det som passer lige præcis til mig. Uber-effekten kaldes det også. At der kommer tjenester og services, som på den måde ændrer vores behov og forventningsniveau – og det smitter også af på vores forventninger, når det kommer til løb.

Faktum er, at vi bliver mere og mere forkælede. Eller det vil sige, at vi bliver mere og mere vant til at få det, vi gerne vil have; det som passer lige præcis til mig. Uber-effekten kaldes det også. At der kommer tjenester, som på den måde ændrer vores behov og forventningsniveau – og det smitter også af på vores forventninger, når det kommer til løb.

Kigger man på løbere anno 2019 er der dog flere ting, som står tydeligt frem. Vi kan tydeligvis ikke lide ‘bare’ at være et nummer. Og mange af os vil ikke nøjes med at løbe for os selv, men drømmer om at gøre en forskel i det større billede. Om vi gør det ved at købe bæredygtigt løbetøj (hvilket vi desværre ikke gør særligt meget her i Danmark), eller vi vælger at løbe for et godt formål som ultraløberen Tommy Jacobsen, eller vælger at løbe med til løb, hvor en del af overskuddet går til et godt formål. Der findes mange måder at gøre noget godt – og vi løbere vil også være med til at forme fremtiden og skabe en bedre verden. Det kan du læse mere om i artikelserien The State of Running, som dykker ned i godtgørende motionsløb.

Men skal jeg nu også tage stilling til alting?” tænker du måske. “Kan jeg ikke bare løbe?” Og jo, selvfølgelig kan du det. For med den nye bølge af do-good’ers, hvor der altid skal løbes for et formål, synes det faktisk vigtigere end før, at vi kommer væk fra hverdagens stress og jag og tillader os ‘bare’ at løbe en tur, og lader os indtage det flow, når benene bare løber derudad. Løberlivets essens er nemlig, at en god løbetur ikke behøver være kompliceret.

Når det er sagt, kan jeg personligt ikke lade være med at blive lidt eftertænksom på løberlivets vegne, når gode folk som Simon Grimstrup fra Knøsgården ved Silkeborg sætter alvorlige tanker i spil om tidens forbrugssamfund. Personligt elsker jeg selv at rejse ud i verden, opleve verden, møde verden (gerne i løbesko). Og ja, jeg kan også møde verden i Danmark eller tage toget. Og ja, kloden er naturligvis vigtigere end mine personlige behov, men det er et kompliceret regnestykke, som vi alle bliver konfronteret med i højere grad i de kommende år. Jeg løber. Det er godt for mig. Vi løber. Det er godt for samfundet – måske er det også godt nok i sig selv? Med det sagt er det tydeligt, at der blæser nye vinde, og at vi må tage mere stilling, også ude på løbestien. For spørgsmålet er, om vi løbere kan sige os fri fra det. Hvad tæller højest på skalaen? Folkesundhed eventyret ude i verden og personligt velvære eller bæredygtighed og naturens knappe ressourcer?

En ting, der altid har fascineret mig ved løb, er evnen til at skubbe grænserne. At opnå noget, som man ikke troede var muligt. I magasinet kan du således også møde en mand på den anden ende af skalaen for at balancere vægten en smule. Ikke at han modarbejder klimadebatten – den er faktisk en del af hans projekt – men han har valgt at løbe en Ironman på Antarktis. Hvorfor? Fordi han kan. Og fordi han vil vise, at vi netop kan langt mere, end vi tror, og for at rykke grænserne for, hvad der er muligt, fysisk og psykisk. På den måde bruger han løb til at gøre os til bedre mennesker. Til at tro mere på os selv. Tro på vores drømme.

En anden løber, som i den grad forfølger sine drømme, er Thijs Nijhuis. Han drømmer om at slå rekorder. Og én efter én gør han det. Løb er en aktivitet, hvor man med flid, sved og mange træningstimer kan dyrke sit talent og opnå resultater. Af den grund burde Thijs’ ansigt hænge i ramme på alle børneværelser i Danmark til inspiration for alle, som tør drømme om at løbe med på den internationale løbescene. For lad os sige det, som det er. Vi har glædet os til at lave interviewet med ham i dette nummer. Thijs er måske ikke så stor i slaget i det danske mediebillede, men i løbesko stikker han ikke op for bollemælk. Senest var han hurtigst af alle til det danske mesterskab i 10 kilometer løb, der blev afviklet i forbindelse med Royal Run i København. Dermed kan Thijs nu kalde sig forsvarende Danmarksmester på hele fire forskellige distancer. Det drejer sig om 1500 meter, 10 kilometer, halvmarathon og marathon. En helt ufattelig præstation, som får alt for lidt opmærksomhed og respekt i vores lille, danske andedam.

Så vil fremtiden for løb blive meget anderledes end i dag? Sikkert, men alt dette ændrer heldigvis ikke på den gode gammeldags glæde ved bare at løbe. Og gud ske tak og lov for det. Men det er godt lige at stille dig selv et spørgsmål: For det er egentlig ikke så meget et spørgsmål om, hvilken løber du er i dag. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, hvilken løber du gerne vil være i morgen.

Bedste løbehilsner,
Sofie Hvitved
Chefredaktør
sofie@lobemagasinet.dk