Orienteringsløb stiller krav til både hjerne og hjerte, for man skal tænke hurtigt, løbe hurtigt og være klar på en udfordring. Vi dykker ned i fænomenet orienteringsløb.

Hvad tænker du, når du hører ordet orienteringsløb? Folk, der løber med hovedet begravet i et kort og med et kompas i hånden på jagt efter skjulte poster i skoven? Det er måske ikke helt forkert, men faktisk er orienteringsløb langt mere end det. Orienteringsløb er for alle, der har lyst at tilføje løbet yderligere konkurrenceelementer udover bare tid. Man kan deltage i orienteringsløb individuelt eller i hold, og alle aldre er velkomne.
Du skal holde tungen lige i munden og kunne finde det høje gear
Ved start får man udle...