fbpx

Vi har løbet med i det hårde marathon i Silkeborgs skove, som arrangørerne selv kalder for et “bjerg-løb” i Danmarks største skovkompleks.

Nordisk Extrem Marathon er igennem de sidste 11 år blevet et større arrangement, som ifølge løbsarrangør Jesper Valbak ikke skal være et hemmeligt løb et hemmeligt sted. Løbet er OMM, og i bund og grund er det et orienteringsløb under vilkår, som byder på længere distancer og mere ubarmhjertigt terræn. Løbet blev sidenhen også arrangeret i Sverige, hvorfor Jesper efter endt deltagelse ville bringe det til Danmark, hvor det første Extrem Marathon blev afholdt i 2003 med Silkeborg som omdrejningspunkt.

I dag har Nordisk Extrem Marathon op mod 800 deltagere, hvor der er fire klasser – X-klasserne – i løbets oprindelige forstand og to klasser – XT-klasser – i ‘almindeligt’ trailløb uden orientering, og som i øvrigt er en del af Salomon Trailtour. Fælles for alle klasser er, at det foregår over 2 dage med overnatning i en fælles camp. I X-klasserne findes X35, X35 svær, X50 og X70, hvor der angives fugleflugtsdistancen mellem posterne. Distancen er så fordelt med ca. 50 procent pr. dag. Men da skovene og området omkring Silkeborg byder på landets mest kuperede terræn og samtidig er spækket med søer og åer, så inviterer det ikke nødvendigvis til dendirekte vej mellem posterne. Det smider hurtigt ekstra kilometer på kontoen, når man løber fra post til og post – og det kan man nemt spæde op med de gange, man evt. løber forkert.

Forberedelserne nordisk ekstremløb
Da man under løbet skulle medbringe sovepose, liggeunderlag, telt og kogegrej, så var udfordringen op til løbet at finde udstyr, som ikke vejede og fyldte for meget. Omvendt skulle man også tage hensyn til komforten, for hvis man valgte for tynd en sovepose, så ville ens nattesøvn nok ikke bidrage med den restitution, man havde behov for. Jeg deltog sammen med Jacob i X50, og vores forventning var at skulle løbe ca. 35 km pr. dag, såfremt det kørte med orienteringen. Det var svært at vurdere det forventede tidsforbrug, da terrænet byder på mange udfordringer i form vandpassager, bakker, og moser.

De gamle adventure racere, som står bag løbet har forberedt det godt. Jacob var egentlig ikke min oprindelige makker, men havde erstattet Christian, som måtte melde fra til løbet en lille måned tidligere. Jacob var dog frisk og sprang til til trods for, at han normalt bevæger sig inden for triathlon-verdenen. Der var start og mål ved Silkeborg Ferskvandscenter, og det sikrede en hyggelig atmosfære før og efter løbet, hvor der var mulighed for at gå og sludre med de andre deltagere eller gøre en god handel under et sidste panikindkøb af udstyr. Alle hold blev udstyret med to 1:25.000 kort og elektronisk SI-brik til registrering af poster og efter endt racebriefing blev de forskellige klassementer sendt af sted med ½ times interval med X70’erne i spidsen.

Løb med ‘piskeriseffekt’
Ligesom alle andre løb var der de første par km den lidt paniske ‘piskeriseffekt’ i hele feltet, og da det ikke var en fast rute, man fulgte, men selv skulle finde vejen, fulgte man bare flokken, hvilket godt kan gå grueligt galt.

På vej mod post 2 ville jeg ud af den oprørske strøm, hvorpå vi valgte at løbe venstre i stedet for højre om bakken. Det bevirkede, at jeg ikke helt forholdt mig ordentligt til målestoksforholdene på kortet, og vi løb lidt for langt. Det kostede nogle ekstra minutter, men vi var hurtigt tilbage på banen igen.

Efter at have nappet en post i en mørk bunker, satte vi kursen mod post 4, som jævnfør kortet lå i udløbet til en sø, men jeg havde ikke lige bidt nok mærke i på hvilken side af åen. Det var den første disponeringsfejl! Vi kom selvfølgelig ind fra den forkerte side, men åen var jo ikke mere end 4-5 meter bred, så den var hurtigt passeret – og vi ville jo blive våde uanset hvad under dette løb. Anden disponeringsfejl! Derudover var å og sø omgivet af mose, så man måtte træde varsomt. Åen, som virkede bundløs, rummede et virvar af grene, rødder og andet godt, som besværliggjorde passagen. Der måtte kæmpes, og den vandtætte rygsæk, som flød ovenpå og dermed op i nakken på én, gjorde det ikke mindre besværligt.

Igen måtte vi bruge unødige minutter på et dårligt vejvalg fra min side, og lykken ville ingen ende tage, da jeg få meter efter, vi havde klippet posten, faldt i et nyt vandhul med en lodretstående gren, som blev sendt lige op i lysken på mig. Jacob var sikker på, at jeg var klar til hospitalsindlæggelse. Det småkolde vand lindrede smerterne og efter kort at have sundet mig, var jeg klar til vores videre færd.

Våde elementer nordisk ekstremløb, ekstremløb
Herfra kørte orienteringen mere eller mindre gnidningsfrit, og ruten fik os igennem Silkeborg by, hvor der var flere poster med våde elementer og vandpassager, og med al vores udrustning måtte vi krydse åer og ikke mindst ‘Stryget’, hvor strømmen var ganske kraftig. Flere gange fik denfat i min rygsæk og trak mig flere meter ned ad åen, så jeg skulle kæmpe mig tilbage ad netop tilbagelagt rute.

Efter en tur igennem Nordskoven og tilføjelse af lidt højdemeter skulle vi fra Hattenæs svømme over Brassø. Midt på denne lå hjuldamperen ‘Hjejlen’, hvor der på dækket sørme var en post. Vandet var dejligt forfriskende, men man kunne godt mærke, at benene efter endt svømning begyndte at reagere på nedkølingen efter de nu tilbagelagte 22 km. Kramper i lysken bankede på, men der var ikke tid til at nedsætte tempoet yderligere, da der ikke var mere end et par timer til, at solen gik ned, og at lede efter poster i mørke var ikke øverst på ønskelisten. Vi var ved at være godt trætte, men holdt kæden stram og kløede på med sikker orientering og jævnt tempo.

Ved ankomst til sidste post, skulle vi passere en gyngemose ad fast markeret rute fra arrangørernes side – og her var jeg glad for, at solen endnu ikke var gået ned. Mange løbere før os havde passeret, hvilket underlaget og dets stabilitet bar tydeligt præg af. Flere gange røg vi igennem det nærmest sejlende græs og måtte kæmpe indædt for at komme op igen. Vi brugte ca. 8 min på at tilbagelægge en distance på godt 100 meter. Herefter kunne vi lunte i mål for dag 1, hvor vi på 5 timer og 30 min havde tilbagelagt lidt over 36 km – ganske som forventet. Vi lå pt. på en 21. plads i X50 klassen med alle poster i hus.

Nu gjaldt det om at få tørt tøj på, slå telt op, lave mad og ellers komme i posen og få hvilet, inden vi kl. 8 næste morgen skulle i gang med dag 2.

Hurtig hovedregning
Næste morgen vågnede vi tidligt og forsøgte efter bedste evne at få spist, men appetitten var ikke helt i top. Dog var benene relativt friske, og jeg var klar til at give den en skalle. Rygtet lød, at der på dagens rute ville være en del flere højdemeter til at presse saften ud af benene på os, dertil kunne man tillægge et noget lunere vejr. Kl. 7 blev X70’erne sendt af sted, mens vi en time senere kunne slippes løs.

Igen blev jeg lidt febrilsk over at komme ud ad ‘piskeriset’, hvorfor jeg mistede orienteringen, hvilket sendte os i den forkerte retning. Det blev en stor streg i regningen, hvor vi løb nogle km forkert og samtidig fik brugt en masse tid, mens alle de øvrige hold blot kom tættere på mål. Jeg fik rettet op på miseren, men jeg kunne mærke, at jeg ikke havde fået nok morgenmad, og jeg begyndte derfor at lave elementære fejl i at finde vej. Jeg fik indtaget noget energi og følte mig kort tid efter lidt mere frisk i hovedet. Dog gik det ikke værre eller bedre end, at jeg efter to poster yderligere sendte os den forkerte vej rundt om en sø – og Jacob begyndte at hale efter og kunne ikke følge med.

På vej mod post 9 ud af 29 meldte han udsolgt, og han kunne ikke løbe mere. Han kunne kun bevæge sig med ca. 6 km/t, hvilket med en hurtig hovedregning gav det resultat, at vi med de km, vi var løbet forkert, tid til rådighed og hastighed ikke ville kunne nå målet inden cut off. Jacob frygtede desuden at få en skade forud for sin deltagelse i Copenhagen Ironman, som egentlig var hans primære mål for sin træning – han havde jo blot deltaget i dette løb for at hjælpe mig.

Jeg ville ikke stå ansvarlig for, at han ville pådrage sig en skade og måske skulle aflyse sin drøm for denne gang, hvorfor jeg lod ham træffe valget om at udgå – på dette tidspunkt havde vi løbet godt 13 km og kom ikke tættere på mål foreløbig. Selvom det nagede ham, så valgte han at lade fornuften sejre, og vi drejede om på hælene og gik mod målområdet 6 km væk. Solen skinnede fra en nærmest skyfri himmel, og nu ville man bare hjem.

Næste gang
Det er aldrig sjovt at skulle træffe en beslutning om ikke at gennemføre, men jeg har samtidig den dybeste respekt for, at man melder fra i tide, så man ikke ødelægger sig selv og mister noget, man har satset højt på. Jacob kastede sig med få ugers varsel ud i noget, han ikke havde den fjerneste idé om, men han vender helt sikkert stærkt tilbage til KMD Ironman Copenhagen. Dette blev en skalp, jeg ikke fik med mig, men jeg vender helt sikkert retur næste år og napper den. Kombinationen af orientering, lange distancer, Silkeborgs fantastiske natur og de ukendte elementer har helt sikkert givet mig blod på tanden efter mere.

NXM – Nordisk extrem marathon

  • Tidspunkt: 31. maj – 1. juni 2014
  • Distancer: Extreme Trail 21.1 km eller 2 x 35 km(fugleflugt), Orienteringsløb 2 x 25 km eller 2 x 35 km(fugleflugt)
  • Sted: Silkeborg