LøbeMagasinet #70 er på trapperne, og i denne måned har vi fokus på marathon og de magiske 42.195 kilometer. Du kan blandt andet få gode råd til det bedste udstyr og den rigtige kost, der gør dig klar til dit næste marathon. Er du mere til de kortere distancer, kan du hente inspiration i vores træningsplan, der gør dig i stand til at løbe dit livs 5K’er på 16 uger. Derudover kan du blive klogere på ‘Hechmann-metoden’ når vi bringer en profil af løbetræneren Claus Hechmann, hvis kontroversielle filosofi går ud på, at du skal lære at løbe langsomt for at blive hurtigere. Som altid vil du også kunne finde løbsrapporter, inspiration, tests, kalender samt orientere dig i nyheder inden for løbeverden.
Alt det og meget mere i Danmarks eneste magasin for løbere!
PS. Som mange af vores læsere måske har opdaget er der sneget sig en fejl ind på forsiden, som dog er rettet her. Godt nok er vores mål på LøbeMagasinet at hjælpe alle løbere med at blive bedre og hurtigere i vores løb, men det var nok lige i overkanten at skære en hel kilometer af marathondistancen…



