Solskin og forårsløb

Maj er kommet, og det er ikke uden grund, at løbskalenderen for denne måned fylder næsten tre sider. Det vrimler med gode løb derude, og det danske forårsvejr har da også vist sig fra sin gode side i april med masser af solskin og næsten sommerlignende dage. Perfekt vejr til at snøre løbeskoene. Ét af de mange løb, som er med til at cementere, at løbesæsonen for alvor er i gang, er Copenhagen Marathon, som finder sted i slutningen af måneden. Skal du løbe med, kan du i dette nummer af LøbeMagasinet få tips og råd til at løbe (og spise dig til) det bedste marathon. Samtidig kan du møde den bogaktuelle danske løbetræner, Claus Hechmann, som har lavet sin egen træningsmetode, Hechmann-metoden. ...