Nyt studie viser, at regelmæssigt indtag af antihistaminmedicin medfører nedsat effekt af intensiv intervaltræning i unge, raske mænd. Studiet er foretaget af forskere ved Universiteit Gent i Belgien i samarbejde med forskere fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns universitet.

Forår og sommer kan være svær for den million danskere, der lider af høfeber og pollenallergi. Opblomstringen af el, græs, bynke og birk giver stoppet næse, kløende øjne og for nogle træthed. Årsagen er, at der frigives histamin som et led i kroppens forsvar, og dette medfører allergiske reaktioner hos nogle. Løsningen for mange mennesker med allergi er at medicinere med antihistamin, fordi dette kan begræn...