Fra sofamotionist til marathonløber – hør historien bag Mr. Great Wall

Skader, stigende alder og pacemaker er ingen hindring for Henrik Brandt, der bliver ved med at vende tilbage. I år kan han som den eneste løber fejre 20-årsjubilæum på Muren, og han har ikke tænkt sig at stoppe der. Læs med, når Mr. Great Wall fortæller om sine oplevelser med The Great Wall Marathon.

Hvordan startede din interesse for løb?
Min daværende kone begyndte at løbe i starten af 90’erne, og fik ambitioner om at løbe et marathon. Jeg forstod intet. Jeg syntes, det hele var tidsspilde, og var bedst til at se sport i fjernsynet eller fodbold på sidelinjen. Så der kom ingen anerkendelse fra mig, da hun i 1993 løb sit første marathon.

I efteråret 1998 læste vi i BT, at Dansk Atletikforbund, Albatros Travel og BT i maj 1999 ville afholde verdens første marathonløb med en del af strækningen på Den Kinesiske Mur. Min kone var straks fyr og flamme. Denne gang støttede jeg hende, fordi jeg selv havde stor lyst til at opleve Kina. Jeg så for mig, hvordan jeg skulle sidde i målområdet med nogle kolde øl og klappe, når hun kom i mål. Men sådan skulle det ikke blive.

For da jeg den 9. marts 1999 ringede til Albatros Travel for at foretage bestillingen til den første tur til The Great Wall Marathon, kom spørgsmålet, der ændrede mit liv: “Hvilken størrelse T-shirt skal løberen have?”. Jeg svarede medium, og så var det bestilt til min kone. Men jeg ringede op igen og spurgte, om der var prisforskel på rejsen alt efter, om man var løber eller ledsager. Det var der ikke. “Vil det sige, at jeg skal betale det samme som min kone – uden at få en T-shirt”? spurgte jeg. Svaret var: “Ja, den skal du gøre dig fortjent til”. Og jeg ville da ikke snydes for en T-shirt, så jeg blev skrevet op som løber.

Hjemme kunne jeg fortælle konen, at jeg havde tilmeldt mig som løber. Hun var målløs, og stirrede vantro på mig. “Har du tænkt dig at deltage i det løb?” spurgte hun. “Nej, naturligvis ikke!” var mit svar.

Men jeg begyndte alligevel at løbe med min kone, og efterhånden fik jeg mod til at ‘springe ud’ som marathonløber. Jeg havde fået troen på mig selv, og besluttede mig for at gå fra ‘sofamotionist’ til at gennemføre verdens hårdeste marathonløb efter 2½ måneds træning. Det er vist ikke sådan, man normalt gør.

Da vi ankom til Kina i maj, fik alle udleveret en pose med startnummer, chip, T-shirt og diverse reklamer. Der var også en pose til ledsagerne, der gud hjælpe mig også fik en T-shirt. Havde jeg vidst det, havde jeg ikke selv stået med et startnummer og en chip den dag. Til gengæld ville jeg være gået glip af megen motion og ikke mindst mange fantastiske oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden.

Jeg slog min kone med en halv time på løbet i Kina. Så var det, at vi blev skilt efter mere end 24 års parforhold. De to ting hænger naturligvis ikke sammen, men det er lidt ironisk, at da vi fik en fælles interesse, måtte vores veje skilles.

Du har løbet Great Wall Marathon alle 19 gange, og skal løbe det igen i år. Hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?
Jeg løber igen i år, og vender tilbage så længe, kræfterne tillader det. Jeg er lige blevet 60 år, og ved, at intet varer evigt. Mit erklærede mål er 25 gange, men jeg håber at kunne klare flere.

Jeg har på det nærmeste identificeret mig med det løb, og er beæret over at have fået titlen Mr. Great Wall. Jeg stopper ikke, før jeg er nødt til det.

Træner du særligt op til løbet for at kunne klare de 5.164 trappetrin på muren? Hvordan?
 Som udgangspunkt løber jeg året rundt, og har derfor grundformen i orden. I månederne op til Great Wall Marathon træner jeg mig op til længere distancer og træner trapper på amfiteatret i Folkeparken i Roskilde.

Der har været år, hvor skader har gjort, at jeg ikke har været i specielt god form op til løbet. I disse år har jeg ikke kunnet træne meget. Jeg har taget den på rutinen, og har måttet affinde mig med at gå mere på ruten end ønsket. Jeg må erkende, at jeg aldrig har været i stand til at løbe hele ruten. Jeg er nede at gå indimellem.

Aktuelt er jeg ved at vende tilbage efter en skade. Jeg fik skaden i juli 2017, men blev klar nok til at gennemføre 2018 i en langsom tid. I oktober 2018 brød skaden op igen og holdt mig væk fra løb i tre måneder.

Inden for de sidste 10 dage har jeg været ude og løbe fem gange, og mærker fremskridt hver gang. I dag løb jeg med stor tilfredshed seks kilometer. Ellers har jeg gennem de sidste 13 måneder trænet meget i et fysioterapicenter.

Hvilke(n) oplevelse(r) fra The Great Wall Marathon har gjort størst indtryk på dig?
Jeg gengiver her et stykke tekst fra min bog “Hvad du ikke har i benene, må du have i hovedet…”:

Ikke mindst de mange menneskeskæbner har gjort stort indtryk, og min overbevisning om, at “if you can dream it, you can do it”, er blot blevet bestyrket i mit møde med de mange viljestærke mennesker, der på trods af kræftsygdomme, blindhed, døvhed, benamputation og mange andre handicaps har overvundet sig selv og omgivelsernes forventninger på alle niveauer.

Jeg vil på ingen måde sammenligne mig med de fantastiske mennesker, der med svære handicaps har gennemført marathons. Jeg har dog min egen historie, da jeg blot 18 dage efter at have løbet Great Wall Marathon 2013, faldt bevidstløs om to gange. Fire dage senere skete det igen, og jeg fik samme dag indopereret pacemaker. Resultatet var, at jeg straks mistede stort set al min fysiske kraft, og samtidig blev meget skrøbelig psykisk. Midt i alt dette tilmeldte jeg mig første udgave af Bagan Temple Marathon. Tilmeldingen gav mig en kickstart, der bragte mig på rette kurs igen. Mindre end fire måneder efter løb jeg mit første marathon med pacemaker i Myanmar.

Du er medlem af 7 Continents Marathon Club, og har løbet mange steder i verden. Er der marathonløb og lande, som kan måle sig med Great Wall Marathon og Kina i forhold til oplevelsen?
Nej, det synes jeg ikke. Men hånden på hjertet, så er der rigtig mange fantastiske løb i verden. Det er umuligt at pege et løb ud som det unikke.

I parentes bemærket, kan jeg oplyse, at jeg er medlem nummer 1 af ‘The 8 Continents Marathon Club’. Skarpsindigt vil du konstatere, at verden kun har syv kontinenter. Det er korrekt, men videnskabsfolk påviser og hævder, at New Zealand og omkringliggende øer ligger på et kontinent for sig selv. Der arbejdes på at få anerkendt kontinentet Zealandia. Upåagtet at kontinentet ikke er officielt, er klubben for de otte kontinenter etableret.

Hvad er det særlige ved Great Wall Marathon i forhold til de andre marathonløb, du har gennemført?
Det var her, magien startede, og stedet hvor jeg har gennemført fire gange, på trods af at alle fysiske odds har været imod mig. Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser der, og jeg gentager mig selv, når jeg nævner, at jeg næsten identificerer mig med løbet og er glad og stolt af at være blevet udnævnt til Mr. Great Wall.

Har det betydning for dig, at Great Wall Marathon er et dansk løb, når du har valgt at løbe med hver gang?
 Det er ikke afgørende. Jeg havde næppe været med, hvis løbet ikke var blevet promoveret af BT i 1999.

Hvordan ser fremtiden ud for dit løb? Skal du deltage i andre store løb?
Som tidligere nævnt er jeg lige blevet 60 år, og har døjet meget med skader over en længere periode. Der er mange fantastiske løb, og man kan ikke nå dem alle. Min kone vil rigtig gerne have mig med på ferie, uden at det hele går op i løb.

Jeg har ikke ambitioner om andre løb, men jeg kan ikke afvise, at jeg bliver fristet af noget. Ellers passer jeg på mig selv i bestræbelse på at være klar i Kina den tredje lørdag i maj, år efter år.

Tager du 10 år mere på muren, eller ‘nøjes’ du med 20?
Her lander vi måske i midten. Jeg nøjes helt sikkert ikke med 20. Mit erklærede mål er 25, men jeg tager gerne 30 med, hvis kræfterne tillader det. Til den tid vil jeg være 70 år.