fbpx

Du kender det måske – den travle hverdag og familielivet med små børn gør det ikke just nemmere at komme ud at løbe. Det har 33-årige Maria Idorn tænkt sig at gøre noget ved. Følg hendes vej mod de to mål: At løbe 5 km under 30 minutter samt gennemføre Copenhagen Marathon i 2013 – og hør om første møde med træner Tom Knudsen.

Det er egentlig ikke fordi, jeg synes, at det er sjovt at dyrke motion, men efter to børn og dertilhørende barsler, var der røget adskillige kilo for meget på sidebenene. Så jeg begyndte at dyrke spinning, og i foråret 2011 begyndte jeg at løbe. Jeg har altid gerne villet løbe, men er altid startet for hårdt ud og har hurtigt mistet motivationen igen.

Beslutningen om at løbe
I foråret 2011 gik jeg derfor anderledes til værks og fandt et træningsprogram, hvor målet var 5 km. Jeg fulgte programmet til punkt og prikke og gennemførte mit første officielle 5 km løb omkring tre måneder senere på lige under 36 minutter. Næste mål blev Powerade Copenhagen Half Marathon i august 2011, men hen over sommeren begik jeg den kæmpe fejl at avancere for hurtigt i min træning med det resultat, at jeg fik en overbelastningsskade i foden. Jeg skar derfor ned på træningen og holdt mig til én lang tur om ugen og supplerede med en Ibuprofen-kur.

Mit første halvmarathon blev gennemført på 2.48 den 21. august 2011. Det var meget varmt, meget langt og meget fantastisk.

At holde løbet ved lige
Jeg har efterfølgende holdt mit løb ved lige – i nogle perioder mere end andre – og jeg gennemførte mit andet halvmarathon den 1. april 2012 i Berlin. Tiden blev rigtig skidt (2.58), men til mit “forsvar” havde jeg ligget med lungebetændelse tre uger forinden – og det havde tæret godt på kræfterne og ikke mindst løbeformen. Jeg har en ambition om at gennemføre Copenhagen Marathon d. 19. maj 2013.

Min hemmelige ambition var faktisk at gennemføre det her i 2012, men da lungebetændelsen ramte mig, væltede det ud med undskyldninger for ikke at komme rigtigt i gang bagefter. Jeg var tilskuer til dette års marathon – og jeg fortrød noget så bittert, at jeg ikke havde hanket op i mig selv tidligere på året. Så på den meget varme majdag, da alle de kæmpende mænd og kvinder passerede mig, blev min beslutning taget: Jeg vil også være med i ‘marathon-klubben’.

Friheden ved løb ting
Det jeg elsker allermest ved løb er friheden. Både i form af, at jeg ikke fastlagte tider eller er afhængig af, at instruktøren nu også har lagt et program, som passer til mit humør lige den dag. Det styrer jeg helt selv, når jeg løber. Om det skal være hårdt, langt, luntende – det bestemmer jeg selv. Men også friheden i form af, at jeg bare er mig selv. Jeg elsker den glæde, jeg føler ved det, både undervejs og især efter. Det giver en helt anden energi og glæde i det daglige. Og så tager det ikke særlig lang tid.

Og netop dét, at det ikke tager særlig lang tid, er en af årsagerne til, at det er den motionsform, jeg dyrker. Jeg er en helt almindelig “hverdagskvinde”, der har to børn, som skal hentes og bringes i henholdsvis skole og børnehave.

Jeg har et fuldtidsarbejde i indre København, og selvom turen til og fra arbejde foregår på cykel, tager det stadig op mod 40 minutter per dag. Der skal handles, laves mad, ordnes madpakker og alle de der andre ting, som rigtig mange mennesker beskæftiger sig med hver eneste dag.

Samtidig skal der også være tid til at bruge aftenen med min mand, familie eller venner, og nogle gange (ofte) har jeg svært ved at prioritere mit løb fremfor f.eks. praktiske ting eller hygge på altanen. Straffen falder prompte i form af dårlige løbetider, hivende vejrtrækning og knaldrøde kinder.

At prioritere løbet
Så nu er jeg der, hvor jeg gerne vil lære at kunne prioritere mit løb. Udfordringen bliver at slippe kontrollen over tingene derhjemme og stole på, at mine børn 1-2 gange om ugen overlever på Mariekiks til morgenmad eller færdigretter til aftensmad (min mand er ikke særlig god til at lave mad).

Så ved at give løbet højere prioritet, at regulere min kost og at lave en fornuftig træningsplan er mit mål at gennemføre Copenhagen Marathon 2013 på en tid mellem 4,5 – 5 timer og at tabe 15-20 kg undervejs i forløbet. Og jeg er både spændt på og skræmt over projektet. Jeg skal nok klare det – det er jeg sikker på – men det bliver hårdt, og jeg kommer uden tvivl til at bande mig selv langt væk nogle dage.

Mødet med coachen
Selvom det nok ikke er det første, man går ud og investerer i, så har jeg ved at kontakte LøbeMagasinet fået mulighed for at få tilknyttet en række eksperter, der skal hjælpe mig igennem forløbet. Så nu klapper fælden. Første skridt i processen var mødet med træner Tom Knudsen, som er manden, der skal få mig helskindet og gerne skadesfri igennem de næste mange måneders løbetræning og ikke mindst marathonløbet.

Vi havde aftalt at mødes i Marathon Sport på Åboulevarden, og jeg var spændt på at se, hvem han var, og hvordan han ville gribe det her projekt an.

Jeg havde i forvejen læst lidt om ham på Marathon Sports hjemmeside og var på ingen måde tvivl om, at han ved, hvad han har med at gøre! Vi fik talt om min løbehistorik, kommende mål og hverdagens praktiske (u)muligheder.

Vi blev hurtigt enige om, hvilken træningsform, der var optimal for mig, og jeg er meget spændt på at følge det program, han får sat sammen Næste skridt bliver at tage et kig på min kostplan, så jeg kan arbejde mig stille og roligt hen imod mit mål.

FAKTA
LØBEDEBUTANTEN
Maria Idorn er 33 år, gift og har to børn på fire og syv. Hun arbejder som kontorassistent og bruger sin fritid på at være sammen med sine børn, venner og familie samt at læse. Maria begyndte at løbe i 2011 og har løbet halvmarathon som den længste distance.

Mål: Løbe 5 km på under 30 minutter, gennemføre Copenhagen Marathon 2013 på 4.5 – 5 timer, samt tabe 20 kg.
Max puls: 187.
Største styrke: Jeg giver ikke op!
Største svaghed: Jeg hader, når det gør ondt.

PR: 1K: 5.50, 10K: 1.07, 1/2MT: 2.48.