fbpx

I over et halvt år kunne du følge Maria Idorn i hendes kamp for at gennemføre Copenhagen Marathon her i LøbeMagasinet. På trods af mange udfordringer er hun nu blevet bidt af triatlon. Hør om vejen dertil.

Da læserne af LøbeMagasinet i oktober 2012 første gang stiftede bekendtskab med Maria Idorn, kunne de læse om hendes mål om at gennemføre Copenhagen Marathon 2013 på mellem 4 og 5 timer. Men at krydse målstregen til marathonløbet i København var ikke det eneste mål i processen; Maria Idorn havde samtidig et mål om at løbe 5 kilometer på under 30 minutter, tabe 20 kilo og gennem processen blive bedre til at holde løbet og motivationen ved lige uden at forfalde til usunde fristelser.

Brug løbet som transportform. Det er et råd, jeg stadig bruger dagligt, selvom løbeskoene er skiftet ud med cykelsko

Målene blev delvist indfriet. Copenhagen Marathon 2013 blev gennemført på lige under 6 timer, og undervejs blev der smidt 10 overflødige kilo. Alligevel blev projektet en succes, da Maria Idorn undervejs i processen har tilegnet sig nogle værktøjer til den fremtidige håndtering af både træning og kost. Lysten til at sætte sig nye mål har i mellemtiden meldt sig på banen, og Maria træner lige nu mod at gennemføre en halv ironman i 2015. Du satte dig dengang et mål om at løbe marathon på under 5 timer samt at tabe 20 kilo.

maria idorn_løberneHvordan er det gået med de mål, du satte dig dengang?
Da jeg startede på projektet i september 2012, havde jeg et mål om at tabe 20 kilo, og at kunne gennemføre et marathon på under 5 timer. Ingen af delene nåede jeg i mål med under forløbet, men jeg fik nogle gode værktøjer til både træning og kost, som jeg stadig bruger i større eller mindre grad. Jeg tabte 10 kilo under forløbet, og det vægttab har jeg formået at fastholde. Mit løb har desværre været nedprioriteret i en længere periode, men når jeg løber, kan jeg mærke, at min tidligere form ikke er langt væk.

Når du tænker tilbage på dit forløb, er der så noget, du ville have gjort anderledes?
Hvad angår selve forløbet med løbetræning, kost og de mere fysiske aspekter af forløbet, er der ikke noget, jeg ville have gjort anderledes. Man kan altid tænke “Ej, jeg skulle have trænet mere” eller “Hvorfor var jeg ikke mere ihærdig med de intervaller”, men det er så let at være bagklog. For mit eget vedkommende var der en periode op til selve marathonløbet, hvor jeg ikke fik trænet så meget, som jeg skulle. Det skete på grund af, at rigtig mange ting i mit privatliv ramlede sammen. Og det irriterer mig stadig, at de ting påvirkede mit løb.

Er der noget, hvor du tænker ‘hvis jeg havde vidst det fra start af, så var det hele gået meget nemmere’?
Qua mit forløb med Tom Knudsen fra Marathon Sport følte jeg mig ret godt klædt på i forhold til min træning og kost. Jeg lærte blandt andet, hvordan jeg skulle finde motivationen til at løbe en mørk morgen klokken 05.30 – og den motivation gør sig stadig gældende! Men jeg er glad for, at jeg ikke fra start vidste, hvor tidskrævende det ville blive.

Hvis du skulle gøre det hele om igen, er der så noget, du ville have gjort anderledes?
Jeg ville først og fremmest lade være med at have så dårlig samvittighed overfor min familie! Udover det, ville jeg formentlig træne intervalløb lidt mere effektivt, eller supplere løbetræningen med en anden form for konditionstræning, som eksempelvis spinning.

Hvad har været det bedste råd, du har fået gennem det forløb, du var igennem dengang?
Brug løbet som transportform. Det er et råd, jeg stadig bruger dagligt, selvom løbeskoene er skiftet ud med cykelsko.

maria idorn_løberneHvordan opretholder man motivationen?
Husk at starte stille og roligt ud. Find et program hvor du skiftevis går og løber, indtil du kan løbe 5 kilometer, og øg så distancen roligt derfra. Husk, at du skal kunne føre en samtale undervejs – hvis du ikke kan det, løber du for hurtigt. Det vil formentlig gøre, at du hurtigt vil føle det for hårdt og dermed miste motivationen.

Da jeg var igennem forløbet i LøbeMagasinet, havde jeg to børn på 4 og 7 år. For mig var det en befrielse at slippe for morgenvækning, morgenmad og aflevering, og deri fandt jeg en kæmpe motivation. Egoistisk? Ja! Men jeg kom ud og blev en langt bedre mor, kollega, veninde og hustru, fordi jeg havde det godt med mig selv. Jeg fik mere energi, og selvom det kunne være svært at komme ud på en længere tur søndag morgen, så vidste jeg, at jeg ville komme gladere hjem. Selv den dag i dag, kan jeg mærke, når jeg misser en træningstur. Jeg bliver simpelthen mere gnaven og irritabel.

Hvilken betydning har kosten i et forløb, som det du var igennem?
Jeg tror, at mange (kvinder) begynder at løbe, fordi de gerne vil tabe sig. Her kan kosten spille en meget stor rolle, og et rigtigt energiindtag er vigtigt for en god træning. Kosten er ganske essentiel både for din træning, dit almindelige velbefindende, og for din restitution – og når man tænker det sådan, synes jeg ikke, at det er så svært at undvære de mere usunde ting.

Hvilke opture har der været i forløbet?
Fra jeg startede min spæde løbekarriere i 2011 og frem til nu, har der været både op- og nedture. Stort set hele forløbet frem til selve marathonløbet i maj 2013 var én stor optur, hvilket formentlig skyldtes, at jeg havde nogle opbyggelige distancer. Der var en naturlig fremgang i både kondition og distance, og det føltes godt, trygt og sikkert. Jeg rendte ind i et par lettere irritationsmomenter, som kunne være blevet til regulære skader, men jeg undgik de allerværste skadesfælder.

Hvilke nedture har der været i forløbet?
Den største nedtur kom efter selve marathonløbet, fordi den seneste periode havde været så planlagt. Specifik træning kombineret med et par energikrævende ting privat gjorde, at jeg til sidst ikke havde mere overskud at give af. Løbetræningen blev noget, der bare skulle overstås, og min oprigtige glæde ved løb var blevet væk.

Det tog mig rigtig lang tid at finde den igen, og både muskelmasse og kondition led under det. Så det var en hård omgang at gå i gang med træningen igen, og det var enormt frustrerende, fordi jeg pludselig ikke kunne løbe mere end 5 kilometer, uden at skulle lede efter mine lunger på tilbagevejen. Det skræmte mig og gjorde, at jeg skulle genopfinde mig selv som løber.

maria idorn_løberneHvad har været din ultimativt bedste oplevelse gennem forløbet?
Den ultimativt bedste oplevelse burde vel være at krydse målstregen på Islands Brygge efter at have tilbagelagt lidt over 42 kilometer. Det var det ikke. Når jeg tænker tilbage på min marathontræning, er der især én træningstur, der popper frem i min erindring. Det var en tur på 23 kilometer, og den skulle tilbagelægges den 31. december.

For nogle vil dagen være forfærdelig til sådan en tur, fordi man skulle have gæster senere, eller gerne ville være helt frisk til at fejre det nye års komme. Jeg nød godt af en lang juleferie og trængte efter flere dage hjemme med familien til at komme lidt ud for mig selv. Jeg løb min sædvanlige rute ned til Amager Strandpark og videre ud mod Kastrup. Det var en lun formiddag, men der lå et tykt lag dis, der sammen med en klar og brændende solstråle skabte det mest fantastiske lys.

Det var virkelig en fornøjelse at løbe den dag, og jeg måtte flere gange stoppe op for blot at nyde synet. Jeg følte mig virkelig ovenpå og fik sat PR på både 10- og 21 kilometer den dag. Det er den slags oplevelser, der stadig kan få mig til at snøre løbeskoene en søndag morgen.

Hvordan har løb ændret din tilværelse?
Da jeg havde passeret den famøse målstreg på Islands Brygge efter 6 timer i heftig regn med kramper, mavekneb og andet ubehageligt, var jeg naturligvis glad og lettet, men langt fra stolt. Jeg kan huske, at den største følelse, udover smerte, var følelsen af nederlag. Jeg følte virkelig, at jeg var en fiasko, fordi jeg havde været 6 timer om det.

Som dagene gik, væltede det ind med lykønskninger fra familie, venner og bekendte. Dét der gjorde størst indtryk på mig, var dog nogle af de kommentarer, jeg fik fra LøbeMagasinets læsere. Jeg lod deres anerkendelse bundfælde sig, og efter et par dage begyndte stoltheden at komme snigende. Jeg har stadig deres kommentarer liggende i en mail og læser dem, når jeg har brug for lidt ekstra motivation.

Hvordan har løb smittet af på andre aspekter af dit liv?
Da jeg satte mig for at gennemføre et marathon, tænkte jeg ikke, at det ville ændre noget grundlæggende i min personlighed. Det ville være træning, hvilket naturligvis var sundt og godt på mange måder, men jeg havde på intet tidspunkt troet, at det ville medføre, at jeg ubevidst ville ændre på nogle ting. Jeg er blevet bedre til at skære ind til benet, når ligegyldige ting debatteres for længe. Ligeledes er jeg blevet bedre til at sige fra og til at prioritere min tid. Og så er jeg pludselig blevet i stand til at tale foran større forsamlinger, hvilket jeg ellers aldrig har kunnet.

Mærker jeg undervejs, at det i en længere periode er for meget med både løb, cykling og svømning, og går ud over den oprigtige lyst til at løbe, så stopper jeg

Jeg har ikke selv lagt mærke til forandringerne, fordi de er kommet løbende, men i bund og grund har jeg fået en langt større selvtillid efter mit marathonprojekt. Jeg tror ikke længere på, at jeg kan noget. Jeg ved, at jeg kan.

maria idorn_løberneHar du inspireret andre til at løbe?
Én af de kommentarer, der kom fra en af LøbeMagasinets læsere, var, at jeg var en inspiration. Det var søde ord, men om de passer, ved jeg ikke. Jeg ved dog, at jeg er blevet en bedre og større støtte for dem, der gerne vil i gang med at løbe, eller som gerne vil sætte sig et større mål. Jeg forstår, hvad det er, de gennemgår, og kan bedre komme med gode råd, støtte eller kække kommentarer serveret med et smil og et kærligt glimt i øjet.

Identificerer du dig selv som løber?
Jeg omtaler stadig mig selv som ‘Magelige Maria’, og ser på ingen måde mig selv som en ‘rigtig’ løber, men omvendt har jeg bevist, at jeg godt kan, når det kommer til stykket. Og jeg tror egentlig, at de hvis mening betyder noget, har stor respekt for det, jeg har opnået gennem mit løb.

Hvordan har du opretholdt din motivation?
Én af de ting, der har hjulpet mig i gang igen, er, at jeg har savnet de lange ture. Jeg har savnet den overskudsagtige person, der uden problemer kunne løbe 20 kilometer, og jeg har savnet den mentale ro, jeg fik ud af turene. Jeg har derfor fundet mine gamle træningsprogrammer frem igen, og hvor jeg sidste gang løb med GPS-ur og analyserede alt, løber jeg nu uden.

Jeg har ikke en gang musik i ørene mere, og har på den måde fundet en mere ‘nøgen’ udgave af mig selv. Hvor jeg før havde behov for eksempelvis høj musik til at holde tempoet og føle mig underholdt, nyder jeg mere selve turen nu. Helt uden udstyr. Jeg føler mig også mere sikker på, hvad det er jeg gør, og er ligeledes blevet en mere selvsikker person.

Har du gjort noget anderledes i din træning siden forløbet i LøbeMagasinet?
Jeg har i bund og grund fulgt de samme principper, som de træningsprincipper jeg fulgte i forbindelse med forløbet i LøbeMagasinet. Jeg bruger min transporttid som træningstid, bygger distancerne roligt op med en maksimal øgning på 10% om ugen og husker en restitutionsuge hver 3.-4. uge.

Hvor meget fokuserer du stadig på kosten?
Jeg fokuserer en del på kosten, men anskuer den som en vigtig byggesten til en god form. Når jeg tænker på den, som noget, der er godt for min træning, så er det ikke så svært at vælge de rigtige ting. Jeg skriver dog stadig ned, hvad jeg spiser, og planlægger en uge frem, så jeg er sikker på at have den gode mad i nærheden og ikke ty til de hurtige løsninger i 7-Eleven.

Hvordan træner du nu?
Lige nu cykler jeg 30 kilometer om dagen, løber en længere tur i weekenden (cirka 10 kilometer), og løber én hverdagsaften om ugen mens min datter er til svømning. Jeg svømmer en til to gange om ugen, og dyrker spinning i weekenden. Løbet skal, ifølge planen, op på en distance på cirka 20 kilometer indenfor de næste to måneder – og jeg glæder mig til det!

Har du deltaget i nogle løb siden sidst?
Til trods for, at jeg havde tilmeldt mig blandt andet VM i halvmarathon i København tidligere på året, så har jeg desværre ikke deltaget i nogle løb siden Copenhagen Marathon i 2013.

Hvilke nye mål har du sat dig?
Jeg har sat mig et mål om, at jeg skal gennemføre en halv ironman i 2015. Men målet er på ingen måde fast, forstået på den måde, at jeg ikke vil risikere at miste løbeglæden igen. Mærker jeg undervejs, at det i en længere periode er for meget og går ud over den oprigtige lyst til at løbe, så stopper jeg. Jeg tror nu ikke, at det kommer der til, for selve løbedelen svarer til den distance, jeg gerne vil løbe som almindelig træningstur.

Cyklingen får jeg en del af hver dag, og svømningen vil kun gøre godt for en skrivebordsansat som jeg, der døjer med daglige ømme og spændte skuldre. Dog ikke dermed sagt, at det bliver ‘a walk in the park’. Modsat min marathontræning har jeg denne gang aftalt med min mand, at vi en gang om måneden holder et statusmøde, hvor vi forventningsafstemmer træningen kontra familieplaner – og drikker et glas rødvin.

Jeg har sat mig lige præcis det mål, fordi jeg som person har for meget krudt i rumpen til ikke at have et eller andet projekt kørende. Det er, modsat en hel ironman, overskueligt, og burde kunne lade sig gøre. Jeg er allerede så småt i gang, og det fungerer indtil videre fint. Og det allerbedste er, at jeg dagligt kommer hjem med jordens største smil!

 

Maria Idorns råd til at få den bedste opstart med løb og træning

1. Gå ind i en professionel løbebutik og få foretaget en såkaldt løbetest.

2. Køb de sko, der passer til din løbestil. Selvom tanken om at ofre 900-1.600 kroner på et par løbesko kan virke skræmmende for nogle, så er det penge, der er givet godt ud.

3. Sørg for at have opbakning i dit bagland! Hvad enten det er til de huslige gøremål, eller om det er støtte i form af moralsk opbakning, så vær omhyggelig med at forventningsafstemme projektet med hjemmefronten.

4. Lad være med at være for ambitiøs! Sæt et realistisk mål, der tillader dig at leve lidt ind i mellem, og hvor alt ikke handler om træning.

5. Lad være med at have dårlig samvittighed de dage, hvor du af en eller anden årsag ikke kommer ud. Du skal nok nå at indhente det tabte.

6. Tro på det! Hvis ikke du selv tror på det, kan du heller ikke forvente, at andre gør. 

 

 

Maria Idorn

35 år, gift og har to børn på henholdsvis 9 og 6 år. Hun arbejder som sagsbehandler, og bruger sin fritid på at være sammen med sine børn, venner og familie, samt at læse. Hun begyndte at løbe i 2011 og gennemførte i 2013 Copenhagen Marathon. Mål: At gennemføre en halv ironman i 2015.

• PR 2012: 5K: 35:46, 10K: 01:11, ½ MT:02:48

• PR 2013: 5K: 31:30, 10K: 01:07, ½ MT: 02:31, MT:05:58

• PR 2014: 5K: 29:57, 10K: 01:07, ½ MT:02:29