fbpx

Læs om løber og journalist Sofie Kyeds rejse fra løber til triathlet, godt hjulpet på vej af træner Mai Libach Hansen og bliv inspireret, hvis du også går og drømmer om at lave en ironman. Her er første del.

Da de første jernmænd i 2010 blev fundet på dansk jord, stod jeg fyldt af ærefrygt og respekt og kiggede på de kæmpende mænd og kvinder. At gennemføre en Ironman har altid stået som mit ultimative, men uopnåelige mål. Det at lave en Ironman kræver en ægte jernmand. Alligevel befinder jeg mig nu i en situation, hvor de første skridt mod kongeetapen er taget. Jeg har begivet mig ud på en lang rejse, der forhåbentligt skal ende med, at jeg løber over målstregen ved Christiansborg.

En knude i maven
Det var en stor dag på kontoret, da projektet endelig gik i gang, og jeg fik tilknyttet personlig træner Mai Libach Hansen. Mens jeg udadtil udtrykte glæde ved projektet, følte jeg en knude trække sig sammen i maven. En knude af bekymring for, at jeg måske har slået et lidt for stort brød op. Jeg fortalte ikke nogen af mine bekendte om projektet, fordi jeg ikke helt turde tro på, at det nu endelig skulle ske. Godt nok kun med 1⁄2 jernmand i starten, men alligevel en stor mundfuld. Allerede efter mit første møde med Mai løsnede knuden sig. Hun forsikrede mig om, at hun nok skulle få mig igennem en ironman. Og hvis det ikke blev i år, så i hvert fald næste år.

Vores første fokus er, at jeg den 27. april skal gennemføre en Powerman, når det for første gang afholdes på dansk jord. Powerman er langdistance duathlon, hvor jeg først skal løbe 10km, cykle 120km og til sidst løbe 20km. Derefter er mit næste mål at gennemføre Deloitte Øresund Triathlon den 22. juni, som er 1⁄2 jernmand bestående af 1.900m svømning, 90km cykling og 21,1km løb.

Et mange år gammelt løfte blev startskuddet
Selvom jeg synes, at Powerman i sig selv er en stor mundfuld, virker det alligevel overkommeligt. Det har altid faldet mig naturligt at løbe, og jeg har altid – måske en smule for kækt – sagt, at hvis jeg skulle være slået igennem med noget, skulle det have været løb. Allerede for 10 år siden trænede jeg op til at gennemføre Copenhagen Marathon, men til min på det tidspunkt ubegribeligt store ulykke blev jeg skadet en uge op til løbet. Da jeg med tårer i øjnene afleverede mit startnummer tilbage, lovede jeg mig selv, at jeg ville gennemføre det på et andet tidspunkt. Marathon har stået højt på min to-do liste lige siden, men alligevel skulle der gå næsten 10 år, før jeg endelig fik revanche og reduceret på min interne kamp mod marathon-distancen, hvilket skete i sommeren 2013.

Sofie Kyed i den første træningstid op til triathlon. Foto Martin van Dijk.

Sofie Kyed i den første træningstid op til triathlon. Foto Martin van Dijk.

Mit første marathon i sommer
12 uger inden startskuddet til H.C. Andersen Marathon 2013 skulle lyde, tilmeldte jeg mig. Selvom det blev et ustruktureret og til dels halvhjertet projekt, fik jeg den 22. september 2013 endelig en marathon-medalje om halsen. Jeg havde ikke noget træningsprogram. I stedet løb jeg en uendelig mænge runder om søerne i København. Altid i det samme tempo, og som ugerne gik satte jeg ekstra omgange på. Der var ikke noget med variation eller interval – overhovedet. Jeg har senere erfaret, at det var en håbløs taktik. Men jeg gennemførte i tiden 3:53. Selvom hverken tiden eller træningen op til er værd at skrive om, fik jeg langt om længe overbevist mig selv om, at jeg ER løber. Nu har jeg så valgt at kaste mig ud i et endnu større projekt. Med min marathon oplevelse i ryggen, tør jeg satse på, at det kan lade sig gøre. Dog skal jeg have en ordentlig mængde kilometer i benene både på cykel, i løbesko og i vandet.

En hjælpende hånd
Selvom jeg tror på, at jeg kan gennemføre det, er jeg fuldstændig sikker på, at jeg kan se frem til et meget hårdt halvt år. Jeg ville ikke kunne gøre det uden at få professionel hjælp. Mai laver et træningsprogram til mig hver uge, som jeg skal følge slavisk, og som skal holde styr på, om jeg har stort nok fremskridt. Selvom det begrænser mine muligheder for at være spontan og impulsiv, giver det mig en stor ro, da jeg stoler på, at hun, med den ekspertise hun har, ved, hvad der er bedst for mig. Selvom hun ikke er med mig i baljen eller på landevejene, føler jeg, at hun vil holde mig i hånden gennem projektet. Jeg kan stadig få en knude i maven, når jeg tænker på projektet: jeg er meget spændt. Men når jeg forestiller mig, at jeg løber over målstregen ved Powerman, skifter knuden i maven sig til en følelse af begejstring. Og jeg glæder mig til den rejse, jeg har begivet mig ud på.

Træningsplan til tri
Sådan ser Sofie Kyeds træningsplan ud for en normal uge i de første par måneder af træningen, hvor intensiteten og distancerne langsomt bliver forøget.

Mandag:
En times spinning
Tirsdag: Styrketræning core
Onsdag: Interval løbetræning f.eks. 15 min opvarmning 8×2 min interval med 10 k pace 15 min afjog
Torsdag: En times spinning + styrketræning core
Fredag: Interval løbetræning f.eks. 15 min opvarmning 4×1 k tempo 15 min afjog
Lørdag: En times spinning
Søndag: Den lange løbetur – typisk 15km

Målet er, at Sofie Kyed skal blive ved med at løbe tre gange ugentligt, cykle tre gange ugentligt og snart svømme tre gange ugentligt.