fbpx

Den dedikerede triatlet Thure Kjær tegner her et billede af den danske triatlonkultur, der inkluderer både ‘instant’ triatleter og ‘rigtige’ triatleter.

Det hele startede i 2010. Det var året, hvor det første Challengestævne (som nu hedder IronMan) blev afviklet i København. Fra og med det år blev triatlon og kongedistancen på 3.8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og en marathon til at slutte herlighederne af dét ene mål, som en hel horde af nye sportsmotionister stræbte efter.

De nyklækkede træningsmennesker har fordelt sig i to lejre

triatlon_løberne‘Instant’-triatleterne
Her fem år efter er billedet efter min opfattelse langsomt skiftet. De nyklækkede træningsmennesker har fordelt sig i to lejre: Der er den ene lejr, som er dem, jeg med et drillende blik kalder for ‘instant’- atleterne, og så er der de ‘rigtige’ atleter. De første er opkaldt efter instant coffee, hvor man bare tilsætter varmt vand, og vupti har man nemt og hurtigt en ‘rigtig’ kop kaffe. Det er den nemme, hurtige og temporære vej til triatlon.

Kendetegnet ved ‘instant’-atleterne er, at de er blevet lokket ind i træningsverdenen af de berømte diplomer og ironmantatoveringer, som de har set venner og kolleger dele på Facebook. Den store medieomtale, som triatlon har fået, får mange til at tænke: “Det ska’ jeg da ha’ det der”. Straks smider de, hvad de har i hænderene og kører ned til den nærmeste tri-butik, smider varerne på disken og kører dankortet igennem. Partneren derhjemme, chefen og bankrådgiveren kan pænt vente med at komme med på råd, for nu skal der køres sejr og ære hjem.

Konsekvenserne af ‘instant’
Ligeså populært som triatlon med ‘instant’-atleterne i starten af 10’erne blev, ligeså populært blev det kort tid efter at pege fingre af ‘instant’- atleterne: De forsømte konen (eller manden) derhjemme, og deres børn gik for lud og koldt vand. Chefens begejstring over at medarbejderen kom for sent eller gik tidligt dalede ligeså hurtigt, som luften gik af undskyldningen med, at “en sund medarbejder er en glad medarbejder”. Derudover stod skaderne i kø sammen med alle de eksperter, som kunne formane work/ life-balance til de nyklækkede triatleter. ‘Instant’-atleterne havde imidlertid ja-hatten trukket helt ned over øjnene, så de end ikke var i nærheden af pædagogisk rækkevidde.

Kendetegnet ved ‘instant’- atleterne er, at de er blevet lokket ind i træningsverdenen af de berømte diplomer og ironman-tatoveringer

Hurtigt ind, hurtigt ud Instant atleterne har aldrig kunne få min puls og ophidselse særligt højt op. Svaret, på hvorfor de ikke kan det, finder du i Den Blå Avis og på køb & salg-siderne på Facebook hvert år i slutningen af august, når Challenge/ IronMan er slut: “Komplet triustyr sælges. Kun kørt ét stævne.”

Sådan lyder i grove træk de mange enslydende annoncer, når ‘instant’-atleterne efter den store kraftanstrengelse er så trætte af træning, konens brok, skaderne og de ensomme timer med træningen, at de hurtigst muligt skal have slettet alle spor i en ruf med et brandudsalg.

Efter dét er ‘instant’-atleternes eneste kontakt med sport søndag eftermiddag på det lokale stadion, hvor der blivet chantet “Lå-Lå-Lååå” med en fadbamse i den ene hånd, samtidig med at der vidt og bredt fortælles røverhistorier fra “dengang jeg kørte ironman”.

Og fred være med dem, siger jeg bare. De gør altså ikke varig skade på nogen, ‘instant’-atleterne.

De ‘rigtige’ atleter
For mig at se er den anden lejr af nyklækkede atleter meget mere spændende. Disse triatleter har også gennemført deres store mål, investeret i udstyr og helt sikkert mødt praktiske forhindringer i hverdagen hos chefen, chefen derhjemme og med de skader og tilvænninger, som følger med, når man begynder at træne. Og de har også nået det store augustmål, som træneren havde lagt detaljerede planer for, og som har siddet i baghovedet og murret i så mange måneder.

De har fået sport og sportsstævner ind i deres hverdag og deres liv

Men til forskel fra ‘instant’-atleterne, så har denne gruppe forvandlet sig selv til ‘rigtige’ atleter og er slet og ret bare blevet til personer, som har fået sport og sportsstævner ind i deres hverdag og deres liv. De har luret, hvor fedt det er at opleve Danmark (eller udlandet for den sags skyld) med et startnummer på – og at der er meget mere at se fra cyklen end Strandvejen og en 10 kilometer rundstrækning i København.

Dertil kommer, at disse atleter også har kørt så stærkt, at skyklapperne er blevet blæst af, og øjnene er derfor blevet åbnet for alle de andre fantastiske løb og discipliner, som de har fået adgangsbillet til. Disse atleter møder jeg nu til de trailløb, adventure races, mtb løb, offroad triatlon og duathlonstævner, som der heldigvis også bliver flere og flere af året rundt.

Og kære venner: Hvor er vi glade for at se jer, vi ses i sporet!

 

Om Thure Kjær
• 38 år. • Arrangør af Vejle Fjord Triatlon.

• Han er regerende danmarksmester i adventure race og kalder sig landevejsrytter, mountainbikerytter, løber, kajakroer, styrketræner og selvfølgelig også triatlet.