Vi er kommet til anden etape i hælene på Thomas Höfelsauer, som træner til sin første ironman på Challenge Copenhagen 2010 den 15. august. På sidelinjen til kyndig vejledning står fysioterapeut og træningsekspert Morten Jensen, som også i dette nummer giver gode råd, følger op på Thomas’ træning og laver det konkrete træningsprogram. Det handler om forskellen på inden- og udendørs træning, åndedrætsøvelser og weekenden byder på ekstra strabadser for Thomas’ ømme achillessener.
De mørke dage bliver længere, og dermed påvirkes lysten til at træne udendørs ofte i en negativ retning. De udendørs træningspas bliver sværere at passe ind i kalenderen, hvis de skal foregå i dagslys, og det stiller k...