Min første ironman #5: Tilbage på sporet

Vi skriver nu femte kapitel i historien om Thomas Höfelsauer. Fysioterapeut Morten Jensen giver Thomas råd, som denne gang lyder: Struktur, struktur, struktur. Efter uger med Thomas’ skadede akillessener, hans rejser og svingende træningsmængde, forsøger Morten Jensen nu at målrette og få træningen på rette led.

Efter nogle uger med noget uregelmæssig træning skal sigtekornet nu indstilles mod den specifikke jernmandstræning. Dette betyder mere struktur på de enkelte træningspas samt fokus på optimal restitution mellem hvert træningspas. Når mængden skrues op, vil dette påvirke kroppen til at være mere sårbar og kræve mere hvile. Mange anerkender ikke hvilen som det egentligt præstationsfremmende i træningen, men det er faktisk i hvileperioderne, at kroppen bliver stærkere end før træningen. Mentalt er det ligeledes utroligt vigtigt for motivationen at mærke fremgang uge for uge. Kroppen skal helst føles klar til træning, men det skaber nogle udfordringer, når vi fortsat har to akillessener, der driller løbetræningen.

Færre smerter
På ultralydsscanningen ser senen dog mere velkonsolideret ud i strukturen sammenlignet med status for otte uger siden.

“Dette betyder mere struktur på de enkelte træningspas samt fokus på optimal restitution mellem hvert træningspas.”

Sammenholdt med de kliniske symptomer som ved dagligdagsbelastninger måles på en 0-10-punkts skala, hvor 0 er ingen smerter og 10 er de værste smerter, der på noget tidspunkt har været i senen – så scorer smerterne nu i gennemsnit en 2’er. Der er dog fortsat episoder med smerter over 5, og derfor skal løbetræningen ikke forceres, men forsøges at holdes så stabil over ugerne som muligt med mindre progression i mængden.

Cyklingen fungerer rigtig godt, og ugerne på alpinski har været godt for træningen. Nu skal de lange ture udendørs prioriteres, så intensiteten skrues lidt ned på indendørs træningen.

Strukturen skal også tilbage i svømmetræningen efter perioder med noget svingende træningsmængde grundet rejser og arbejde. Fortsat er der fokus på teknikken, og jeg fornemmer fremgang fra uge til uge.

– Morten Jensen

TVIVLERNE KOMMER…

Hans mor er bange for, at han ”stiller træskoene” under Ironmankonkurrencen. Og en større og større del af hans omgangskreds begynder at tvivle på, at han overhovedet vil gennemføre. Det er et held, at Thomas Höfelsauers tro på sig selv stadig lever i bedste velgående.

I gennem den seneste måneds tid er der sket en masse anderledes og spændende ting med hensyn til mine kommende Ironman-forberedelser. Der er begyndt at dukke ”tvivlere” op!

I starten, da omverdenen fandt ud af, at jeg havde tilmeldt mig til en Ironman, var folks kommentarer, at ”det var sejt, vildt og fantastisk.” Men den seneste tid er der kommet flere og flere mere tvetydige og spydige kommentarer.

For eksempel sad jeg forleden dag til en middag og nød noget lækkert mad og et super glas rødvin. Pludselig var der en af middagens andre deltagere, der noget spydigt spurgte, om det var således, at jeg rent faktisk havde tænkt at gennemføre min første Ironman? Jeg spurgte, hvad han mente, og han svarede, at man da ikke kunne gennemføre en Ironman, når man på den måde sad og ”hældte rødvin i hovedet”! Jeg svarede blot, at jeg nu nok mente, at det var muligt at nyde livet, samtidig med at man trænede.

Et andet eksempel er min mor, som er helt overbevidst om, at jeg som minimum ødelægger mig selv fuldstændigt ved at deltage i noget så tosset som en Ironman og i værste fald ”stiller træskoene”. Jeg forsøgte at overbevise hende om, at det jo var derfor, at jeg var startet mere end et år inden med at træne, men det ville hun slet ikke høre tale om. I hendes verden ville det for mig tage meget længere tid at træne mig op til sådan en begivenhed. Efter flere meningsudvekslinger afbrød min far (som var blevet lidt træt af at høre os mundhugges) med, at det jo blot var fordi, hun var bange for at miste mig. ”Tak for kaffe,” tænkte jeg.

Tror på sig selv
Jeg tager alle kommentarerne og holdningerne med sindsro. Jeg er ikke begyndt at tvivle på, om jeg gennemfører konkurrencen den 15. august 2010.

Med hensyn til træningen er det jo super lækkert, at det atter er blevet muligt at komme ud på landevejene. Det er helt tydeligt, at det har været en kæmpe fordel, at jeg hele vinteren har trænet indendørs på vores super fantastiske cykel, eTenzor. Omstillingen fra indendørscyklingen til landevejen er gået helt fantastisk. Løbet er jeg kommet godt i gang med, og det ser indtil videre ud til, at mine meget udskældte og skrøbelige akillessener samarbejder uden brok. Svømningen har jeg dog haft en lille pause med, efter at jeg har haft en ordentlig gang forkølelse, som ikke rigtig gad stoppe. Den er heldigvis overstået nu, og jeg er klar til at hoppe i poolen igen.

Så til alle tvivlerne: Jeg skal nok gennemføre. Også selvom jeg drikker et godt glas rødvin i ny og næ.

–  Thomas Höfelsauer

Klik på illustrationerne for at se dem!

Artiklen er fra LøbeMagasinet #14. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.