Vi har testet denne simple løbetrøje Bivval Crewneck Mid-Layer fra Peak Performance, som i al sin simpelhed er yderst velfungerende til løb.
Peak Performance er kommet med et lækkert nyt produkt, der adskiller sig fra andre løbe- eller træningstrøjer ved et look, der er mere fritidspræget og en farve, der ikke umiddelbart er set før. Lad mig sige det med det samme. Jeg er begejstret.
Pasform og materiale
Trøjen fungerer som et teknisk mellemlag, som bidrager med at transportere overskudsvarme og fugt væk fra kroppen. Stoffet under armene er i et tyndere meshmateriale, en lysere farve med synlige syninger, der gør trøjen ekstra ventilerende. Det fungerer fint. Trøjen er ikke super tynd, men s...