Nogle gange har man bare behov for at lukke alt ude for at komme “i zonen”, hvad enten man styrketræner eller er kommet i løbeskoene. Og selvom det ikke er alle, der bryder sig om at løbe med hørebøffer, så må man give Miiegos nye BOOM ANC, at de giver en intens oplevelse til træningen!

Miiego BOOM ANC-høretelefonerne er såkaldte over-ear høretelefoner, der er med til at give en god lyd med aktiv støjreduktion uden irriterende kabler. Målgruppen er alle løbere, der søger funktionalitet og kvalitetslyd.

Høretelefonerne kommer med ørepuder, der kan udskiftes, hvilket er virkelig praktisk, især hvis du benytter dem til andre formål end træning. Man får således også et par udskiftelige sportsørepuder med, der kan vaskes efter brug, hvilket er perfekt efter en svedig træning. Derudover er BOOM ANC by MIIEGO vandresistente (IPX5), hvilket gør, at du kan anvende dem både i regn eller til svedige træninger. Batteritiden giver 36 timers uafbrudt lyd.

Det helt overordnede spørgsmål er ofte, om man skal købe in-ear eller over-ear høretelefoner (eller begge dele) som løber? Se, den diskussion har været diskuteret i årevis, når løbere mødes, og vil sikkert blive det i mange år fremover. Og lad os bare vedkende, at vi her på redaktionen også er splittede i vores holdning.

Tidens mange in-ear hovedtelefoner har sine åbenlyse fordele. De er små, lette og praktiske, og under løbeturen mærker man stort set ikke, at man har dem på. Det store minus i alt for mange af disse er dog lydkvaliteten, og at de kan blive lidt små og bøvlede at håndtere på løbeturen. Over-ear høretelefonerne opleves ofte store, klodsede og ikke mindst varme på løbeturen, men tilbyder til gengæld (ofte) en bedre lydkvalitet. Mange løbere har derfor også to par, et par over-ear til styrketræningen, og et par in-ear til løbeturen. Et sandt catch-22.

Hvordan er de så i brug?

På redaktionen har der dog været rift om Miiego BOOM ANC høretelefonerne. Helt fra de tages ud af kassen mærker man, at de er lavet med omtanke for kvalitet. De sidder godt under brug, og de har en glimrende lyd på niveau med andre over-ear høretelefoner uden dog at være prangende.

Nuvel, prisen på 1.699 kroner er i den høje ende af markedet, hvor der er mange kvalitetsprodukter på hylderne. Men i en tid hvor vi altid bør overveje de lokale produkter, er dette bestemt et produkt, mange vil blive glade for.

Kadeau til danske Miigo for at turde at lave produkter uden at gå på kompromis. Mere af det, tak!

Karakter: 4/6 stjerner
Pris: 1.699,-

Læs mere på www.miiego.com/dk/product/boom-by-miiego-anc/