Ultravasan blev i år afviklet for fjerde gang, som foregår på stort samme strækning som det velkendte Vasaløbet på ski. Efter at have gennemført det i 2012 og på cykel (Cykelvasan) for to år siden, var tiden inde for Henrik Tønnesen til at løbe Vasaløbet med løbesko på, også kaldet Ultravasan. Med de samme velkendte syv depoter som landgrendsløbet.

Løbet står på 90 km trailløb med ca. 860 højdemeter og ca. 1000 meter nedad i den smukke svenske natur. Erfarne trailløbere vil måske nok beskrive ruten som relativ let, men uden den helt store trail erfaring, fandt jeg ruten udfordrende nok, især med alt det vand der var kommet dagene op til løbet og undervejs i løbet. Løbet giver trods alt 4 point til UTMB, hvis man vil samle point til det løb.

Før start
 Jeg har sat vækkeuret til kl. 3:00, da løbet allerede starter kl. 5:00. Som natarbejder har jeg nok en lille en fordel fremfor andre deltagere, ved at løbet starter så tidligt. Derudover har jeg i flere måneder forinden lagt ugens lange tur derhjemme præcis efter samme tidsplan. Så jeg føler mig klar og vågner endda, før vækkeuret ringer.

Jeg får indtaget noget havregryn og tjekket vejrudsigten for en sidste gang, som allerede er blevet tjekket flere gange i løbet af ugen, for hele ugen har de lovet mere eller mindre regn det meste af løbet.

Jeg er kørt i god tid til starten, og på vejen hen til starten begynder det alligevel at regne, selvom regnen først skulle starte ved syv-tiden ifølge vejrudsigten. Så jeg sidder og venter lidt i bilen. Det var kun en mindre byge. Derefter var det tid til at komme over at aflevere min bagage til Evertsberg, som er halvvejs på ruten, hvor der er mulighed for at skifte tøj.

Det er stadig mørkt, musikken spiller, og fontæner bliver tændt og lyser op – det er tid til at starten går, og der er perfekte forhold lige nu med temperaturer på omkring 10 grader, vindstille og tørvejr.

Sälen-Smågan 9 km
Starten går, og de første fire kilometer går det op ad bakke på en bred asfalteret vej, hvor der er sat levende fakler op langs vejen, hvilket skaber en meget hyggeligt stemning her i mørket. Resten af vejen til Smågan er på en flad, fin grusvej. Undervejs er der to væskede poter, som der også er 2-3 af mellem de andre større depoter, og jeg benytter mig allerede af dem begge her. Jeg får lidt at drikke og hurtigt videre mod Smågan.

Smågan-Mångsbodarna 15 km
Nu går vejen ind i den smukke skov, hvor der kræves lidt mere fokus med de smalle stier, sten og trærødder, der stikker op af jorden, og løb over sumpede enge, hvor der er lagt træplanker ud til at løbe på, så det er med at holde tungen lige i munden.

Et par kilometer før jeg når Mångsbodarna, kommer den ventede regn. Fremme ved depotet får jeg en bolle, en banan og noget at drikke. Til min glædelige overraskelse havde de varmet energidrikken, hvilket skulle vise sig senere, at de havde gjort det næsten alle steder, også ved de mindre væskedepoter. Til sidst blev man faktisk lidt skuffet, hvis man fik fat i noget varmt i dette meget våde vejr, der nu udviklede sig til stort set resten af vejen.

Mångsbodarna-Risberg 10 km
For en ikke-trailløber som mig er det stadigvæk et relativ teknisk terræn at løbe i. Vi løber på en lang lige række uden de store muligheder for at overhale eller blive overhalet, medmindre nogen stopper op og giver plads, som et par enkelte var flinke at gøre. Så jeg gjorde det også selv en enkelt gang, da jeg kunne høre to løbere blive ved med at snakke sammen bagved, så jeg tænkte, at hvis de har så meget overskud, ville de nok gerne forbi.

Vi kommer igen ud i noget lidt mere simpelt terræn, mens regnen for alvor tager til. Det er efterhånden svært at holde sine løbesko tørre, selvom man forsøger at undgå de værste vandpytter. Men jeg er stadigvæk ved godt mod, selvom jeg godt kan se, at jeg er noget efter den tidsplan, jeg har lagt, da jeg når Risberg. Men til gengæld er de værste trailstykker også overstået i løbet.

Risberg-Evertsberg 13 km
Jeg får noget blåbærsuppe, kanalgifler og noget at drikke, inden jeg løber videre mod Evertsberg. Jeg passerer marathondistancen, som Asics har valgt at markere med en “marathonport” og skilte. Til gengæld er der ingen markering af, at man passerer halvvejs lidt senere, men det gør heller ikke det store, for jeg er begyndt at se frem til en tør trøje, tørre sko og sokker, selvom jeg undervejs overvejede, om det overhovedet kunne betale sig at skifte, når nu mine løbesko er totalt gennemblødte.

Evertsberg-Oxberg 15 km
 Jeg skifter det hele, undtagen løbeshorts, samtidig med at jeg får en god portion pasta og cola, så kan det ikke blive meget bedre. Jeg afleverer mit våde tøj i bagagen, som bliver kørt til målet i Mora. Afsted mod Oxberg, samtidig med at det er stilnet lidt af for en stund. Første lille stykke er på asfalt og ned ad bakke. Jeg føler mig 5 kg lettere med nye tørre sko og trøje, og jeg løber og tjekker, om der er noget, jeg har glemt: Tjekker at jeg har mit løbsnummer, chip og mine energi-gels, som jeg også som gardering havde lagt i bagagen, heldigvis, for selvom der skulle være gels på depoterne, så så jeg ingen undervejs. Den er god nok, jeg har det hele på mig. Jeg får nu indhentet en del af det tabte i min tidsplan, og får også overhalet en del løbere. Jeg går nu ind i et terræn, der passer mig lidt bedre, hvor der stadigvæk er nogle gode bakker på vej mod Oxberg, men på et underlag som passer mig bedre.

Jeg knalder hovedet ned I en sten, mærker lige efter – intet blod, og det gør heller ikke mere ondt, end at jeg straks løber videre – heldigvis.

Oxberg-Hökberg 9 km
Regnen vil ingen ende tage, og jeg er efterhånden lige så våd igen, som jeg var i Evertsberg, Skoene er dog ikke helt gennemvåde endnu. Jeg kommer nu ud på distancer, jeg ikke har været på før – det længste træningspas har været på 55 og 60 km, men jeg føler det går fint. Jeg løber forbi en bruser, som er sat op, og den er der vist ingen, der har behov for i dag.

Jeg løber efterhånden lidt for mig selv, hvis det ikke var for dem, der løber den halve distance, som startede kl. 9, hvor jeg overhaler mange af de langsomste, og dem der deltager på stafetholdene, hvor jeg bliver overhalet af en del, selvom de er startet to timer senere, end os der løber hele strækningen alene. Jeg overhaler ikke længere ret mange Ultravsan90 løbere og omvendt resten af vejen ind mod målet i Mora. Selvom jeg har koncentreret mig om ikke at falde eller vrikke om på våde sten eller i noget mudder, sker det alligevel. Jeg knalder hovedet ned i en sten, mærker lige efter – intet blod, og det gør heller ikke mere ondt, end at jeg straks løber videre – heldigvis.

Hökberg-Eldris 10 km
 Jeg ankommer til Hökberg, hvor det er tid til at få noget pasta igen, pandekager med syltetøj og noget cola. Ligesom i Evertsberg er der mulighed for at få massage, men springer igen over, da jeg ikke føler, at jeg har behov for det, selvom man lige kunne få et kort “tørvejsbreak” fra regnen derinde. Under et ½ marathon til mål, men man kan også godt begynde at mærke, at trætheden melder sig. Så selv mindre stigninger føles hårde, end de ville være under normale omstændigheder.

Jeg kommer ind I opløbet på vasagatan I mora, giver det sidste med den fine støtte fra publikum, og selv solen er tittet lidt frem nu.

Jeg løber forbi Volvo Sporret ca. 17 km før mål, hvor man kan få optaget en video, som jeg allerede får tilsendt med mail om aftenen. På videoen prøver jeg at give et lille smil, men kan efterfølgende se, at der ikke er meget smil på læberne. Lidt ærgerligt, for går egentlig fint nok.

Eldris-Mora, 9 km
Dagens sidste depot inden mål, sidste energi indtages. Jeg stopper ikke ved de to væskestationer, der er undervejs på vej mod målet i Mora, da jeg helst ikke vil ned at gå nu, så hellere et jævnt lunte-tempo ind mod mål. Men der kommer dog tre stigninger undervejs, hvor jeg er nødt til at til at gå, men som alle andre bliver fulgt af en bakke nedad, hvor man kan sparke løbet i gang igen.

Jeg kommer ind i opløbet på Vasagatan i Mora, giver det sidste med den fine støtte fra publikum, og selv solen er tittet lidt frem nu. Jeg løber med stor glæde og stolthed i mål i tiden 9:41 timer, selvom det var et lille stykke fra håbet om en Prestationsmedalje, som gives til dem, der løber under 9,5 timer hos herrerne og 11 timer hos kvinderne. Jeg er overordentlig glad. Jeg får trods alt overrakt en medalje, som man får for “bare” at gennemføre, og en Ultravasan90 finisher trøje. Jeg kom under 10 timer, som jeg havde sat mig for som mindste mål, og under disse vejr forhold er jeg mere en tilfreds med det, og at jeg nu har gennemført alle Vasaløb. Får dog ikke Vasaløb-triple trøjen, da man skal gennemføre alle tre løb i samme kalenderår for at få den.

Efter løbet
Det var nu tid til at noget massage, noget at spise, i et dejligt varmt bad og få hentet et fint diplom. På trods af det våde vejr var det igen en stor oplevelse at være med i et Vasaløb, der ligesom de andre gange er et godt arrangeret løb med fine depoter undervejs. Og selvom det ikke kunne måle sig med ski- og cykelløbet, så var opbakningen fra tilskuerne ganske fin taget vejret i betragtning, der nok havde holdt en del hjemme.

OM ULTRAVASAN

  • Sted: Fra Sälen til Mora i Sverige
  • Dato: august 2017, næste gang 18. august 2018.
  • Distancer: 90 KM, derudover 45 KM med start i Oxberg, Vasakvartetten og Vasastafetten og hvor man er henholdsvis 4 og 10 om at dele de 90 km.
  • Priser: 1430 svenske kr for Ultravasan90, 695 svenske kr for Ultravasan45 og henholdsvis 2380 og 2450 Svenske kr. for 4 og 10 personers hold.
  • Antal deltagere i Ultravasan90: 1019 tilmeldte – 899 stillede til start – 795 gennemførte løbet.
  • Vinderne af Ultravasan90: Olov Olsson i tiden 6:07:37 og Ida Nisson vandt hos kvinderne i tiden 6:51:26.
  • Hjemmeside: vasaloppet.se