Kan man virkelig lave et magasin kun om løb?
Med nu 50 numre og 5 år på bagen kan vi på LøbeMagasinet højt råbe JA! Og ja, faktisk er udfordringen ofte at fravælge historier ud fra de forslag, der kommer op på redaktionen. Det bugner med spændende emner og inspirerende oplevelser, der handler om at komme derud og få fart under fødderne.
Med 50 numre på bagen har vi haft rig mulighed for fra første parket at følge udviklingen på den danske løbescene og se, hvilke ting der optager løbere. Og lad det bare være sagt, der er sket meget i vores fem år lange levetid, for nok er løb en aktivitet med en basis, men ikke desto mindre er løb hele tiden i udvikling, og det er både, hvad angår teknik, uds...