Konkurrenceinstinkt og vindervilje løber med Brian Holm, når han kæmper mod sig selv og andre. Både på turene rundt om Damhussøen og mens jobbet som sportsdirektør på et af verdens bedste cykelhold passes. Én ting er nemlig sikker. Der er ikke plads til en overvægtig sportsdirektør i Brian Holms bukser.
220 kilometer på cykel med maveforgiftning og uden vand. I stedet for at følge lægens råd, stige af cyklen og sætte sig ind i følgebilen, bider Brian Holm tænderne sammen og klarer sig gennem etapen. To dage senere triller han ind i Paris, gennemfører sit sidste Tour de France og ser Bjarne Riis blive hyldet som vinder af Tour’en på sejrspodiet på Champs-Élysées.
“Som sportsmand er man nødt til at give sig selv fuldt ud. Jeg sagde til mig selv: ‘Du kører til du besvimer, for man kan ikke dø, før man besvimer’. Men jeg var glad, da det var overstået. Så tænkte jeg, at nu kører jeg ikke det lort mere,” siger Brian Holm.
Det er mere end ti år siden, Brian Holm stoppede karrieren som professionel cykelrytter. Men konkurrenceinstinktet og vinderviljen, der fik ham til at gennemføre 19. etape af Tour de France 1996, brænder stadig i den 46-årige sportsdirektør.
“Hvis jeg har sat mig for, at jeg skal ud og løbe om aftenen, så garanterer jeg, at jeg kommer af sted. Ellers kan jeg ikke se mig selv i spejlet. Det er sindssygt hårdt, når man har en travl hverdag, men det er en del af disciplinen at sætte sig selv op til det. Men man har ikke løbet mere end tre kilometer, før man har den vildeste optur, og når man kommer hjem, danser man små dansetrin,” fortæller Brian Holm.
Løber for friskheden
Fødderne på en af Danmarks mest respekterede cykelryttere løber cirka 40 kilometer i løbet af en uge. De kilometer er fordelt på tre til fire løbeture, der ofte går fra hjemmet på Frederiksberg, ud til Damhussøen og tilbage igen. Det giver alt i alt en tur på godt ti kilometer, som sportsdirektøren tilbagelægger på cirka 45 minutter.
“Jeg løber for friskheden og så selvfølgelig også for at få mere ud af træningen. Jeg tror, det er godt at have nogle mål. Ikke olympiske krav, men alligevel. Hvis man skal løbe ti kilometer på under 40 minutter, så skal man sgu røre sig lidt. Det kommer ikke bare, selvom man er i god fysisk cykelform,” forklarer Holm, der, efter den professionelle karriere blev stillet i cykelskuret, foretrækker løb frem for en tur på jernhesten.
“Jeg holder mig i form, og jeg aldrig skal blive fed. Til det er løb meget mere effektivt end cykling. Man forbrænder ikke noget, når man cykler 100 kilometer. Så kører man med en puls på 100-110 de tre timer, man kører, og konditionsmæssigt er det spild af tid. Med løb kan jeg løbe med en puls på 167-172 i en time. Det ville være umuligt at gøre på en cykel. På den måde får man sindssygt meget mere ud af at løbe,” uddyber han.
De bedste amatørsæsoner, jeg har haft, er dem, hvor jeg har løbet mest om vinteren. I 90’erne forsvandt løb lidt som træning på grund af italienerne. De sagde, de cyklede hele vinteren, men siden viste det sig, at de var dopede.
Løb var også en del af træningsprogrammet, da Brian Holm som både professionel og amatørrytter trampede hundredvis af kilometer i pedalerne hver uge. I vinterpausen gjorde løb det muligt for ham at bevare sin kondition, så det blev lettere at starte op i forårssæsonen.
Når jeg er ude med cykelholdet, er det gerne mig, der får tæsk. Jeg hader det som pesten. Så plejer jeg at lave nogle hold, hvor jeg løber med de andre sportsdirektører, som jeg så kan kværne.
“Det tog en uge, og så havde jeg vænnet mig til cyklen. De bedste amatørsæsoner, jeg har haft, er dem, hvor jeg har løbet mest om vinteren. I 90’erne forsvandt løb lidt som træning på grund af italienerne. De sagde, at de cyklede hele vinteren, men siden viste det sig, at de var dopede. Døden havde en årsag. Men nu er løb på vej tilbage, og jeg ser det hos mange af de ryttere, som jeg er sportsdirektør for,” forklarer Brian Holm.
Et par måneder efter Brian Holm i 1998 stoppede sin aktive karriere som cykelrytter, bestemte han sig for at løbe en tur på godt 30 kilometer. Uden anden træning i kroppen end cykling, der lå flere måneder tilbage.
“Jeg fik så ondt i lysken, at jeg nærmest ikke kunne løbe det næste år. Det tog mig lidt tid at lære at løbe med hovedet. Løb er meget hårdere for kroppen i forhold til cykling. Det, og så at løb er mindre socialt end cykling, er nok de eneste minusser ved at løbe,” siger Brian Holm. Han har lagt mærke til, at der er forskelle på cykelryttere og løberes måder at være på.
“Det er to helt forskellige folkefærd. Lø- bere virker mere belæste, mens cykelryttere er en flok gadedrenge. Hvis én for eksempel løber ind i et skilt, ville løbere spørge, om han har slået sig, mens cykelryttere ville grine,” siger han.
Laver sit eget ‘vinderhold’
Café Promenaden agerer klubhus for Brian Holm og hans løbesjak, Kong Pedersen, når de om onsdagen forbereder sig til deres fælles ugentlige løbetur.
“Det er motiverende, når man løber sammen med andre, og man står til regnskab for sine tider bagefter. Det kan få én til lige at give det sidste, og jeg kunne ikke give mig mere under en enkeltstart i Tour de France. Vi konkurrerer, der bliver væddet, og der ryger nogle 500-mænd over disken i væddemål om hvem, der løber hurtigst,” siger Brian Holm. Han konstaterer tilfreds, at han er indehaver af gruppens rekord på turen rundt om Damhussøen- og engen, en rute på ca. 5,5 km: 20 minutter og 21 sekunder.
“Det er gamle sportsfolk alle sammen, så på vej hjem kan der godt lige være stilleleg, fordi folk bliver bitre, når de har tabt,” smågriner sportsdirektøren.
Mens Brian Holm har vindertiden hos Kong Pedersen, kommer han til kort, når han står over for de tyske cykelinstitutioner Udo Bölts og Rolf Aldag. Sammen med Team Columbias buschauffør løber de mod hinanden. Blandt andet på holdets træningstur til Mallorca i december sidste år. Her mærker Brian Holm først chaufføren, så Udo Bölts og sidst Rolf Aldag stryge forbi sig i hæsblæsende tempo op ad bjergsiden.
“Efter et par kilometer med chaufføren kunne jeg godt mærke, at mit åndedræt var en anelse højere end hans. Jeg kunne lige gispet et spørgsmål frem om, hvor meget han egentlig øb. Han havde lige løbet et halvmarathon på en time og 11 minutter. Så kom Udo Bölts, og hans personlige rekord på ti kilometer var 32.20. Så kom Rolf Aldag. Han løber også rimelig let ti kilometer på under 35. Så når jeg er ude med cykelholdet, er det gerne mig, der får tæsk. Jeg hader det som pesten,” fortæller Brian Holm. Derfor laver han gerne alternative hold, når flere cykelhold er samlet.
“Så plejer jeg at lave nogle hold, hvor jeg løber med de andre sportsdirektører, som jeg så kan kværne. Jeg bytter om på holdene, så jeg vinder. Så kan de tre andre sgu løbe alene,” griner Brian Holm.
Oplever verden med sved på panden
“Jeg har løbet rundt i Paris og andre steder i verden. Det er en fantastisk måde at se byer på. Jeg ser kirker, museer og har mit dankort med. Så kan jeg komme ind de forskellige steder, hvis de har åbent. På den måde ser jeg ting, som de andre ikke ser. Det er ikke altid lige så romantisk, som det lyder, for nogle gange bor man på Lars Tyndskids marker, men så er der gerne et bjerg, man kan løbe op af og ned igen. På den måde oplever man noget nyt,” fortæller Holm.
Rollen som sportsdirektør betyder udover de mange rejsedage også, at Brian Holm har ansvaret i holdets følgebil, når taktik og strategi skal sikre teamet sejr i et cykelløb. Det betyder fem til syv varme timer bag rattet med radio, kolleger og sponsoreres bemærkninger flyvende rundt om ørerne.
“Man sidder skarpt koncentreret, og der sidder millioner af tv-seere og ser på, om man dummer sig eller vinder. Op til mål er adrenalinkicket helt sindssygt. Der er ryttere alle vegne, og sportsdirektørerne er ved at komme op at slås. Så når jeg kommer tilbage på hotellet, laver jeg lige planlægningen til næste dag, og så tager jeg løbeskoene på. Det er en form for meditation efter sådan en dag,” fortæller Brian Holm.
Modsat Brian Holm trykker løbeskoene ikke hos flere af hans sportsdirektørskolleger, når de stiller cyklen til fordel for følgebilens komfort.
“Der går to år, så er de eksploderet. De bliver halvskaldede, sidder i baren og drikker rødvin og griner af os andre, når vi går tidligt i seng, fordi vi skal ud og løbe. Men heldigvis er der ved at komme en ny kultur i cykelsporten, hvor gamle sportsdirektører, der var halvfulde, er på vej ud, og nogle, der har samme indstilling som mig, er på vej ind,” siger Brian Holm, der er overbevist om, at han vil holde sig i form, til han ikke længere kan stå på sine ben.
“Jeg elsker hver gang, jeg er ude at træne. Glæden ved at dyrke motion er endnu større nu, fordi jeg ikke skal. Jeg siger ikke, man skal være åleslank, men disciplinen skal blive til vane. Man skal føle, at man ikke går glip af noget. Har du ikke tid til at løbe en tur, er det jo netop det, du skal gøre,” lyder Brian Holms råd.
Brian Holm blev født 2. oktober 1962 og har sammen med kæresten, Christine, to børn. En dreng og en pige.
På en normal løbedag tilbagelægger Brian Holm ti kilometer på cirka 45 minutter. Men når han deltager i konkurrencer, er han nede og løbe dem på 37-38 minutter.
I 2004 fik Brian Holm konstateret kræft i tarmen og overlevede. Efter at have overvundet sygdommen var han mand for at få Lance Armstrongs gule armbånd ‘Livestrong’ til Danmark.
Sammen med løberen Rikke Rønholt er Brian Holm med i Nike+ konkurrencen ‘Men vs. Women’. Her løber mænd og kvinder mod hinanden via Nike+’ hjemmeside. Konkurrencen startede 13. marts og løber frem til 19. april.
Karriere
Brian Holm var professionel cykelrytter i perioden 1986-1998. Han startede med at køre for det belgiske hold Roland Van den Ven. Bedst kendt er han dog for sin tid på Telekom, som han kørte for i perioden 1993- 1997. Her hjalp han i 1996 Bjarne Riis til Tour de France-sejren. Det sidste hold, Brian Holm kørte for, var Acceptcard Pro Cycling. Brian Holm er bedst kendt som en stærk hjælperytter, men vandt alligevel 11 sejre i sin aktive karriere. Heriblandt endagsløbet Paris-Bruxelles i 1991 og tredje etape af Danmark Rundt i 1998.
Siden 2003 har Brian Holm arbejdet som sportsdirektør på cykelholdet T-Mobile, der i 2008 skiftede navn til Team Columbia. Derudover har han blandt andet udgivet selvbiografien ‘Smerten Glæden’, der udkom i 2002, startet sit eget tøjmærke og været ejer af en café.