Der var på forhånd lagt op til en dyst om DM-titlerne mellem Maja Alm og Anna Holm hos kvinderne og Abdi Ulad og Thijs Nijhuis hos herrerne, og sådan blev det.
Maja Alm viste dog hurtigt, at hun var i en klasse for sig, da hun allerede efter 10 kilometer var et minut foran Anna Holm. Det forspring udbyggede hun resten af løbet, så hun vandt med næsten tre minutter. Hun krydsede således målstregen i den fremragende tid 1.11.54, hvilket er en fantastisk debut. Anna Holm kom i mål i tiden 1.14.51, mens Karen Ehrenreich blev nummer tre i tiden 1.14.56.
Tæt dyst hos herrerne
Hos herrerne var der noget mere kamp om det. Abdi lagde sig hurtigt i spidsen for DM-feltet, men han fik aldrig for alvor d...