Oversize-skoene vinder frem

Hvordan er det at løbe i sko med en ekstra stor sål, og giver det overhovedet nogen mærkbar effekt? Det er der måske endnu ikke så mange løbere, der kan svare på, men der bliver flere og flere. Kære løber, der er ikke noget at sige til, at du muligvis er en smule forvirret, når det kommer til udviklingen inden for løbesko. Først skulle vi løbe med sko med den rette støddæmpning, som også tog højde for, hvorvidt vi overpronerer, subpronerer eller løber neutralt. Ok, det var til at forholde sig til, men pludselig skulle så vi glemme alt det, vi lige havde lært. Nu skulle skoene ikke længere have gode kraftige såler med støddæmpning, og hvorvidt vi overpronerede eller ej spillede ikke længere d...