Løbetræner Kim Petersen gør status over barfodsløb, Chi- og Pose-running, der alle er alternative løbemetoder, hvor formålet blandt andet er at mindske skader. Få her et overblik over fordele og ulemper ved de anderledes løbetendenser, der alle handler om at have en mere naturlig løbestil.
Der er forskel på barfodsløb og chirunning
Gennem det seneste årti er udviklingen i løbesko eksploderet voldsomt, og der findes et utal af skofabrikanter på løbemarkedet. Det ses tydeligst ved den store opblomstring af specialbutikker på markedet og den ekspertise, der efterhånden er inden for løbesko.
Alternative løbestile
I dag bygges langt de fleste løbesko med det overordnede formål at forhindre løbeskader. Kombinationen af grundig vejledning, forskning i bedre materialer til løbeskoen og et kæmpe udvalg burde betyde, at forekomsten af løberelaterede skader ville reduceres markant. Der er dog endnu intet, der tyder på, at det er tilfældet. Der kan naturligvis være andre forklaringer på de mange skader, end ’de forkerte løbesko’ som f.eks. et dårligt træningsprogram.
Men inden for de seneste år er nogle løbeeksperter og forskere begyndt at interessere sig for, om ændringer i løbestil og løbeteknik kan reducere forekomsten af løbeskader
Men inden for de seneste år er nogle løbeeksperter og forskere begyndt at interessere sig for, om ændringer i løbestil og løbeteknik kan reducere forekomsten af løbeskader. Det har ført til en række løbestils-metodikker f.eks. Pose-running, Chi-running og ikke mindst barfodsløb. Disse løbestilsmetodikker er efterhånden blevet så udbredte, at også de fleste store skofabrikanter er begyndt at lave sko, der er specialdesignet til de nye typer af løbestile.
Hvad er Pose-running og Chi-running?
Pose-running og Chi-running er to af de løbestilsmetoder, der har fået størst opmærksomhed blandt løbere verden over. Selv om der er forskelle i den måde de to løbestile præsenteres på, er formålet med de to metodikker den samme: ”At mindske stød op gennem kroppen i landingsfasen ved at lande på midtfoden og lige under kroppens tyngdepunkt. Derudover er målet at løbe effektivt med brug af mindst mulig muskelkraft ved at udnytte tyngdekraften til at skabe fremdrift.”
Der hersker lidt tvivl om, hvorvidt Pose-running er forfods eller midtfodsløb
Der hersker lidt tvivl om, hvorvidt Pose-running er forfods eller midtfodsløb, men hvis man kigger rent biomekanisk på det og de begrundelser, der er for at løbe Pose-running (f.eks. at man bruger fodens eget stødabsorberingssystem), så er forfodsløb en forkert betegnelse. Hvis du skal bruge svangbuen som stødabsorbering skal du lande på midtfoden, men med balancen fremad, så du kommer til at føle, at du lander på forfoden. Fælles for begge løbestile er dog, at løbeskoen ikke må indeholde stødabsorberende materiale, da det er kroppen selv, der absorberer stødene. Både Chi-running og Pose-running tager altså udgangspunkt i samme princip som barfodsløb – nemlig, at det er kroppen, der bedst selv virker som støddæmper.
Barfodsløb
Barfodsløb er, som navnet fortæller, løb på bare fødder. Barfodsløb er en tilbagevenden til den naturlige løbestil, der hørte til i en tid, hvor løbesko og stødabsorbering var en by i Rusland. Videnskabelig research har vist, at løb i bare fødder automatisk vil føre til, at løberen lander mere på midt- og forfoden og ikke på hælen som mange af nutidens løbere. Sagt på en anden måde: Vi er bygget til at lande på midt og forfoden og ikke på hælen. Derfor må den mest naturlige løbestil altså være midtfods- og forfodsløb.
Barfodshypotesen
Ved at benytte barfodsløb vænner du kroppen til at bruge det mest avancerede og effektive støddæmpningsmateriale – nemlig kroppen selv. Via sanseregistrering fra nogle nerver under foden, bruger kroppen vores sener, ligamenter, knoglestruktur og muskler i et stort og meget kompliceret sammenspil til at sørge for den optimale stødabsorbering. Denne naturlige absorbering minimeres derimod ved brugen af løbesko med meget stødabsorberende materiale. Et amerikansk studie fra 2010 viser også, at selv på hårde underlag absorberer barfodsløbere stødene i landingsfasen bedre end de løbere, der bærer normale løbesko og lander på hælen.
Ligeledes har få andre studier på løbere gennem tiden påvist, at løb i bare fødder hypotetisk set kan reducere forekomsten af overbelastningsskader på underben
Ligeledes har få andre studier på løbere gennem tiden påvist, at løb i bare fødder hypotetisk set kan reducere forekomsten af overbelastningsskader på underben – dog er der endnu ingen studier, der har vist, at skadesforekomsten blandt barfodsløbere rent faktisk er mindre end hos ’sko-løbere’. Det er muligvis fordi, barfodsløb endnu hører til sjældenhederne rundt omkring i verden.
Skal jeg ændre min løbestil?
Selv om barfodsløb (og Pose-running og Chi-running) umiddelbart virker som et godt alternativ til dig, som har problemer med skader, eller for den sags skyld også raske løbere, der har brug for et alternativ, så bør du dog tage nogle forholdsregler. At ændre løbestil til at løbe i bare fødder kræver stor tilvænning. Efter mange år, hvor dine fødder har været godt pakket ind i stødabsorberende materiale, skal dine muskler og sener pludselig begynde at arbejde meget mere. I USA rapporterer flere fysioterapeuter og behandlere om en kraftig stigning i antallet af løbeskader, som er sket pga. barfodsløb eller løb i de såkaldte ’fivefingers’ – specielt betændelse i svangsenen under foden (plantar fascitis). Hvis du ønsker at afprøve, om barfodsløb er noget for dig og din krop, skal du starte meget forsigtigt op. Et par minutters løb i bare tæer om dagen – helst på græs eller andet blødt underlag og gradvist øge din træningsmængde i bare fødder. Styrketræning af musklerne under foden er et must for at undgå problemer med svang-senen.
Er præmissen for barfodsløb forkert?
Hele præmissen for barfodsløb er, at kroppen hos alle mennesker er bygget til at løbe og bevæge sig, og derfor er kroppen bygget til at absorbere stød og slag fra omgivelserne. Men hvad nu hvis denne præmis er forkert? Hvis mennesket IKKE er bygget til at løbe?
En række biologer, der har beskæftiget sig med den menneskelige udvikling, hævder,at mennesker over en bred kam ikke er de fødte langdistanceløbere
En række biologer, der har beskæftiget sig med den menneskelige udvikling, hævder,at mennesker over en bred kam ikke er de fødte langdistanceløbere. Der kan altså med andre ord være mennesker, der slet ikke er biomekanisk bygget til at løbe og derfor skal have hjælp af netop stødabsorberende eller stabiliserende sko.
Prøv dig frem – forhold dig kritisk
Har du haft mange problemer med skader, kan det være umagen værd at ændre din løbestil for at se, om det har en positiv effekt. Du skal som sagt være opmærksom på, at ændringer i løbestil tager tid, så du skal være meget disciplineret og tålmodig. Forhold dig kritisk til ‘løbestils-prædikanter’ og ‘evangelister’, der mener, at så længe du følger deres råd, vil du blive skadefri. At holde sig skadefri er og bliver en kombination af mange forskellige faktorer og ikke blot et spørgsmål om en mirakuløs løbestil.